Mads Steffensen forlader DR – populært radioprogram får ny vært

Tv- og radiovært Mads Steffensen stopper hos DR og rykker til Podimo. Dermed får det populære radioprogram "Mads og Monopolet" ny vært og nyt navn.
Foto: Benjamin Nørskov
Foto: Benjamin Nørskov

Efter mere end 20 år i DR forlader tv- og radiovært Mads Steffensen public service-huset for at skifte til den kommercielle podcastplatform Podimo, hvor han bliver vært på en ny udgave af DR-programmet "Mads og monopolet". Det skriver Politiken.

"Det er angstprovokerende at lave sådan et karriereskift, og det har været svært at sige farvel til DR. Men jeg synes, at jeg har lavet så mange ting hos DR. Jeg har ligesom kigget ind i alle køleskabe, fået alle mine mål og drømme opfyldt. Nu har jeg simpelthen lyst til at prøve noget andet," siger Mads Steffensen til avisen.

Med skiftet vinker Mads Steffensen farvel til jobbet som vært på en række DR-prorgrammer bl.a. "Kender du typen?" og "Mads og Monopolet", hvor han ved sidstnævnte har været vært gennem 17 år. Dog bliver det ikke et endeligt farvel til radioprogrammet, da tv- og radiovært Sara Bro vil tage over fra 9. januar. Programmet vil fra det nye år skifte navn til "Sara og Monopolet".

"Mads og Monopolet" er ifølge Dansk Podcast Index den mest downloadede podcast med omtrent 1 mio. downloads ugentlig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også