MediaWatch

People's Press opruster på skønlitteratur og ansætter redaktionschef

En ny redaktionschef skal styrke skønlitteraturen hos People's Press, der bl.a. vil samarbejde med ejeren Storytel på området.

Helle Stavnem skifter til People's Press fra Politikens Forlag. | Foto: Christoffer Regild

Forlaget People's Press har oprettet en stilling som redaktionschef for skønlitteratur, der vil blive besat af Helle Stavnem. Det oplyser forlaget i en pressemeddelelse.

Den nye redaktionschef har tidligere været ansat hos Gyldendal og Rosinante & Co og kommer senest fra Politikens Forlag. Her har Helle Stavnem været redaktør for bl.a. forfatterne Jesper Stein, Sara Omar og Elsebeth Egholm.

Ansættelsen skal ses som et led i en oprustning for People's Press på det skønlitterære område.

"Vi vil styrke udgivelsen af skønlitteratur generelt og ikke mindst af den danske skønlitteratur, alene og i samarbejde med Mofibo/Storytel. Helle er den helt rigtige til at være med til at indfri vores ambition om at være et dynamisk forlag for brede fortællinger på alle platforme," siger Tine Smedegaard Andersen, adm. direktør for People's Press, i meddelelsen.

Forlaget er ejet af Storytel, der står bag bogstreamingtjenesten af samme navn i en række lande. I Danmark driver selskabet streamingtjeneste under navnet Mofibo. Derudover ejer Storytel en række forlag.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Nyt fra dansk og international streaming, papirmangel og andre udfordringer for traditionelle medier er blandt ugens vigtigste mediehistorier. Få overblikket her.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs