Q&co diskuterer nyhedsørkener, dystert fald i tillid til medier og Politikens "blind spot"

Politiken har en blind vinkel ifølge debattør, når det handler om give arbejderklassen en stemme, der skal gøres noget ved risikoen for nyhedsørkener i, og så er der sket et overraskende fald i danskernes tillid til medierne. De er blandt emnerne, der tages under behandling af Henrik Qvortrup i selskab med ugens gæstevært Christiane Vejlø.
Foto: Jan Bjarke Mindegaard / Watch Medier
Foto: Jan Bjarke Mindegaard / Watch Medier

Kalenderen viser for 25. gang i år torsdag, og det betyder, det er tid til et nyt afsnit af MediaWatchs mediemagasin Q&co. Vært Henrik Qvortrup er i denne uge flankeret af gæstevært Christina Vejlø, mangeårig podcaster og radiovært - og måske bedre kendt som Elektronista.

Vil du springe frem til ét bestemt indslag? Spol frem til:
00:14:50 Mads Zacho, Politiken, og Malte Poulsen, lokomotivfører
00:38:51 Søren Schultz Jørgensen, mediekommentator, og Jan Schouby, Århus Stiftstidende
00:58:11 Le Gammeltoft, Heartbeats
01:07:37 Kim Schrøder, RUC

På ugens dagsorden er Politiken, der af en debattør har fået kritik for at glemme at give stemme til den danske arbejderklasse trods et erklæret ønske om at undgå forskelsbehandling på tværs af køn, minoriteter og etnisk herkomst. Har avisen et blind spot? Debatredaktør på Politiken Mads Zacho Teglskov er i studiet for at diskutere sagen.

Og så er mediedækningen af de små lokalsamfund  i landet igen til diskussion. For er vi nået til det punkt, hvor der kan tales om reelle nyhedsørkener i dele af Danmark? Mediekommentator Søren Schultz Jørgensen og chefredaktør på Århus Stifttidende, Jan Schouby, vender situationen, og sidstnævnte kalder på politisk indgriben for at afhjælpe udviklingen.

Så er direktør i kulturmediet Heartbeats, Le Gammeltoft, på besøg i studiet for at rette en kritik mod de større medier i Danmark. De er nemlig lidt for gode til at nappe idéer og koncepter fra de små spillere i markedet. Til gengæld er de knap så gode til at kreditere medierne, der har udviklet idéen, lyder det fra iværksætteren.

Slutteligt vender vi en noget deprimerende konklusion i en ny rapport. Tilliden til medierne er faldet - markant endda - i løbet at det seneste års tid. Det overrasker forskerne, og ugens udsendelse bliver rundet af med et forsøg på at forstå tendensen i selskab med professor ved Roskilde Universitet, Kim Christian Schrøder, som er med til at lave den danske del af rapporten for Reuters Institute på Oxford Universitet.

Q&co er tilgængelig på MediaWatchs website og app. For den bedste lytteoplevelse anbefales det at lytte i vores app. Den kan downloades her til IOS og her til Android. Her kan du også let lytte til tidligere episoder af vores ugentlige mediemagasin - de ligger i menuen til venstre i appen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også