MediaWatch

Q&co går tæt på ny debat om Radio Loud, 'statsmedier' og influencerreklame

Mediemagasinet Q&co er klar. Vært Henrik Qvortrup giver bolden op til debat med bl.a. opinionsredaktør på Jyllands-Posten Palle Weis og DR-nyhedschef Thomas Falbe, De Radikales Jens Rohde og Loud-formand Martin Brandt Larsen. Mød også influencer Mascha Vang og ugens gæstevært, Maria Thastum fra STV.

Foto: Jan Bjarke Mindegaard/

Det er blevet torsdag og tid til at slippe mediedebatten løs. Det gør vi her i Q&co, hvor Henrik Qvortrup som vanligt holder værtstøjlerne. I denne uge i selskab med Maria Thastum, partner og programdirektør i produktionsselskabet STV, der som gæstevært giver sit besyv med på de aktuelle mediehistorier. Det handler bl.a. – igen – om Radio Loud, om statsejede mediers dækning af regeringen og om influencerreklame.

Vil du springe frem til ét bestemt indslag? Spol frem til:

00:12:22 Palle Weis, Jyllands-Posten + Thomas Falbe, DR
00:42:38 Mascha Wang, influencer
00:51:57 Jens Rohde, Radikale Venstre
01:07:27 Martin Brandt Larsen, Radio Loud

Statens medier er ikke statsmedier. Alligevel har både DR og TV 2 mødt kritik for at stryge regeringen for meget med hårene. I en leder har Jyllands-Posten stillet det retoriske spørgsmål: "Hvornår slutter "Aftenshowet"?" – mens DR’s nyhedschef Thomas Falbe har afvist, at DR går for ukritisk til magten. De to tager debatten i Q&co.

Kritik har der også været af det nyeste skud på stammen blandt public service-medier. Efterårets udbud af en DAB-kanal, som Radio Loud vandt over bl.a. Radio24syv, blev igen onsdag endevendt på et samråd på Christiansborg. Men er der mere at komme efter, og hvad mener Radio Loud selv om kritikken? Det spørger vi Radikale Venstres medieordfører, Jens Rohde, og Radios Louds bestyrelsesformand, Martin Brandt Larsen, om.

Opfordringer til boykot og strammere lovgivning. En reklame for et sugardating-site er kommet til at handle om meget mere end markedsføring og har både fået politikere til at kræve kortere lovsnor i influenceres reklamer og andre til at opfordre til boykot af influenceren Fie Laursen, der stod bag reklamen. I Q&co giver influencer Mascha Vang sit indspark til debatten.

Q&co er tilgængelig på MediaWatchs website og app. For den bedste lytteoplevelse anbefales det at lytte i vores app. Den kan downloades her til IOS og her til Android. Her kan du også let lytte til tidligere episoder af vores ugentlige mediemagasin - de ligger i menuen til venstre i appen.

mediawatch-app2.jpg

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere