Organisation ansætter ny kommunikations-chef

Ungdommens Røde Kors har ansat en ny kommunikationschef, som kommer fra TV 2.
Foto: PR
Foto: PR

Line Holten Sichmann er fra i dag ny kommunikationschef i Ungdommens Røde Kors (URK). Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

Hun har gennem længere tid været ansat i TV 2, hvor hun senest har været brandingchef i TV 2 Marketing. Hun har desuden arbejdet med kommunikation og markedsføring på TV 2 Zulu og andre kanaler i TV 2-familien og være pressemedarbejder for både TV 2 og DR.

"Udover at det selvfølgelig er fantastisk rart at være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge, ser jeg frem til at blive en del af en professionel ungdomsorganisation som Ungdommens Røde Kors med al den fremdrift og nysgerrige energi, der ligger i organisationen. Jeg glæder mig også meget til være med til at give danskerne  en positiv  historie at fortælle videre. Dem er der utroligt mange af i hverdagens URK-aktiviteter i Danmark og internationalt," siger Line Holten Sichmann i en pressemeddelelse.

Hendes nye arbejdsgiver ser frem til, at Line Holten Sichmann kan bringe sine erfaringer fra tidligere arbejdspladser i spil hos den humanitære ungdomsorganisation.

"Vi glæder os rigtig meget, til at Line bliver en del af holdet på Hejrevej. Jeg er overbevist om, at Line med sin baggrund og erfaring kan bidrage til, at vi i endnu højere grad kan fortælle omverdenen om den vigtige indsats, vores flere tusindefrivillige hver dag lægger landet over. Vi vil også fokusere på at engagere endnu flere børn og unge som medskabere af de aktiviteter og forpligtende fællesskaber, vores tilgang baserer sig på. Sichmann kan uden tvivl være med til at styrke vores relationer til kommuner, fonde og eksterne interessenter," siger direktør i Ungdommens Røde Kors, Ander Folmer Buhelt, i pressemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også