MediaWatch

Minister skrotter eget lobbyregister

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) dropper åbenhed om, hvilke lobbyister han mødes med, men vil stadig kæmpe for større gennemsigtighed, siger han.

Foto: Tariq Mikkel Kahn

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) har i årevis været en af Folketingets mest ivrige fortalere for at få oprettet et obligatorisk lobbyregister.

Gennem det skal folkevalgte på tinge registrere sig for at øge åbenheden om den politiske proces og de bagvedliggende økonomiske interesser.

Men efter at han tiltrådte som minister i begyndelsen af september, er Benny Engelbrecht holdt op med at opdatere sit private lobbyregister.

Efter grundige overvejelser er han kommet frem til, at der slet ikke skal være et register, mens han er minister, skriver Jyllands-Posten.

"Jeg tror, at jeg udelader lobbyregistret, da det ikke er aktuelt længere," siger han.

Ifølge Benny Engelbrecht er det tilstrækkeligt, at han opgiver, hvad han har af økonomiske interesser.

"Som minister er jeg forpligtet til at opgive, ikke bare hvad jeg selv har af økonomiske interesser nu, men også hvad jeg har haft, og også hvad min hustru har af indkomst."

Lobbyregistret, som han i sin tid forsøgte at pådutte alle andre folketingsmedlemmer, var blot en forsøgsordning, lyder det.

"Det er rigtigt, at jeg kørte et forsøg med et lobbyregister. Nu er jeg omfattet af ministeråbenhedsordningen, og så har jeg lagt det forsøg på køl. Men det er da min plan, at når jeg ikke længere er minister, fortsætter forsøgsordningen," siger han.

Hvis vi nu skal vende tilbage til dig selv og din åbenhed i forhold til dit lobbyregister, føler du så, at du er så åben, som du kan være som minister?

"Det ved jeg ikke, om jeg er. Men jeg er ikke færdig med at afsøge mulighederne for at skabe mere åbenhed, og man vil sikkert også se, at jeg kommer til at tage nogle forskellige initiativer på nogle områder, hvor man går længere på det punkt, end man har gjort tidligere."

"Eksempelvis med hensyn til åbenhed på skatteområdet. Det behøver ikke nødvendigvis at handle om mig, men også om den måde, Skat arbejder på," siger han.

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplevelser, at ledelsen nu åbner for reelle forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, bekræfter ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs