Tv-vært lancerer eget forlag

Debatten på DR2-vært Clement Kjersgaard starter nyt forlag med navnet CBK Medier.
Stiftelsen af et nyt forlag er ikke første forsøg med et selvstændigt medieforetagende for DR2-profilen Clement Kjersgaard. Siden 2002 har han stået bag magasinet Ræson. | Foto: Mads Frost/Ritzau Scanpix
Stiftelsen af et nyt forlag er ikke første forsøg med et selvstændigt medieforetagende for DR2-profilen Clement Kjersgaard. Siden 2002 har han stået bag magasinet Ræson. | Foto: Mads Frost/Ritzau Scanpix

Clement Kjersgaard, der nok er kendt blandt de fleste danskere som hurtigttalende vært på Debatten på DR2, lancerer nu sit eget forlag. Det skriver Bogmarkedet.

Det nye forlag får ifølge fagmediet titlen CBK Medier og har allerede første udgivelse i pipeline i form af genudgivelser af historiske værker af Erik Kjersgaard, der er stifterens far.

"Der er et nyt, ret betydeligt marked for bøger om historie - og for bøger i det hele taget. De seneste års udvikling på mediemarkedet viser, hvor kompleks udviklingen er: På den ene side er teknologien til fordel for de helt store giganter - tænk: Amazon, der i de kommende år kan begynde at overtage en række af de gamle forlags funktioner og true med at overflødiggøre dem. På den anden side er det også muligt, som vi har bevist med Ræson og Æra, at udvikle nyt indhold i nye former, og finde brugerne," siger Clement Kjersgaard til Bogmarkedet.

DR2-værten står i forvejen bag det politiske magasin Ræson, der blev etableret tilbage i 2002, og kastede tidligere i år historiemagasinet Æra af sig. Det bliver derfor heller Clement Kjersgaards første bekendtskab med bogudgivelser, da Ræson gennem flere år løbende har udgivet enkelte bøger både i samarbejde med forlag og under eget brand.

CBK Medier er ikke registreret som selvstændigt selskab, viser en søgning i Det Centrale Virksomhedsregister. Om det er planen, oplyses ikke.

Ræson sender historiemagasin på gaden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også