Fire nye forfattere tager plads i dansk akademi efter konflikt

Flere anmelderroste forfattere overtager pladserne i Det Danske Akademi, som blev ledige sidste år, da flere gik i protest mod et medlem.
Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Det litterære selskab Det Danske Akademi får fire nye medlemmer i skikkelse af forfatterne Olga Ravn, Naja Marie Aidt og Harald Voetmann og Cecilie Eken. Det skriver Politiken.

De træder til, efter de fire pladser blev ledige, da fire forfattere forlod det prominente selskab i protest mod et femte medlem, lektor Marianne Stidsen.

"Med indvalget har vi fået yngre generationer ind i akademiet og for første gang en forfatter, der fortrinsvis skriver til unge læsere (Cecilie Eken, red.). Deres litterære kraft kommer både af erfaring, fantasi og formbevidsthed, og den når ud til mange og meget forskellige læsere. Jeg ser i høj grad frem til samarbejdet," udtaler sekretæren for Det Danske Akademi, Lasse Horne Kjældgaard, i en pressemeddelelse, skriver Politiken.

Det Danske Akademi går tilbage til 1960, hvor det blev grundlagt af en række store danske forfatternavne som Thorkild Bjørnvig, Karen Blixen, Agnes Henningsen og Tom Kristensen. Selskabet uddeler hvert år en række litterære priser og har i alt 20 medlemmer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også