Litteraturfestival i Helsingør holder fast i afholdelse til september

Efter flere afbud og usikkerhed omkring litterære begivenheder holder Nordisk Litteraturfestival i Helsingør fast i planer om gennemførelse til september.
Nordisk Litteraturfestival vil gennemføre festivalen, selv om flere forlag bl.a. har medlt afbud til Bogforum, hvor billedet er fra. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Nordisk Litteraturfestival vil gennemføre festivalen, selv om flere forlag bl.a. har medlt afbud til Bogforum, hvor billedet er fra. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Nordisk Litteraturfestival - også kaldt Nord - melder sig klar til at gennemføre arrangementet i Helsingør til september. Det skriver Kulturmonitor.

Udmeldingen kommer efter, at listen af forlag, der har meldt afbud til årets Bogforum til november, langsomt har vokset sig større de seneste uger. Men ifølge Nords festivalleder, Gro Frank Rasmussen, har der været opbakning til at gennemføre festivalen fra den litterære verden.

"Vi har også siddet internt og kigget hinanden i øjnene og overvejet, om det her er noget, vi reelt kan gennemføre. Og vi har besluttet os for, at det kan vi godt, blandt andet fordi vi oplever en stor opbakning fra forlagene og forfatterne," siger hun til Kulturmonitor.

Nordisk Litteraturfestival får efter planen besøg af omkring 40 nordiske forfattere modsat de knap 60, der besøgte festivalen sidste år, og finder sted på Kulturværftet i Helsingør.

Afbudene til årets Bogforum kommer fra blandt andre Gyldendal, Politikens Forlag, Modtryk og People's Press og skyldes de restriktioner, som Bogforum skal afholdes under i år som følge af coronakrisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også