Aviser: Anders Krabs forslag vil fremme avisdød

Information og Kristeligt Dagblads direktører kritiserer Børsens chefredaktør Anders Krab-Johansens tanke om at ændre mediestøtten.
Foto: Martin Kurt Haglund/Polfoto/Arkiv
Foto: Martin Kurt Haglund/Polfoto/Arkiv

Mediestøtten er kultur- og demokratistøtte, der skal sikre mangfoldighed i debatten. Og til det formål fungerer ordningen i sin nuværende form helt efter planen. Det skriver adm. direktør for Information Mette Davidsen-Nielsen og adm. direktør og chefredaktør for Kristeligt Dagblad Erik Bjerager i et fælles debatindlæg i Børsen.

Indlægget kommer som svar på en leder i torsdagens udgave af Børsen, hvor ansv. chefredaktør og adm. direktør Anders Krab-Johansen beskrev den nuværende mediestøtteordning som forældet. I lederen plæderede han for en omlægning af ordningen, så den traditionelle mediestøtte nedlægges mod indførelse af nulmoms på digitale udgivelser.

Men en sådan omlægning vil betyde døden for en række aviser, mener Mette Davidsen-Nielsen og Erik Bjerager. Information og Kristeligt Dagblad modtog sidste år henholdsvis 25 og 29 mio. kr. i mediestøtte, og uden de beløb ville aviserne formentlig få svært ved at overleve.

"Hvis mediestøtten forsvandt, som Anders Krab-Johansen foreslår (han vil have momsfrihed på digitale abonnementer i stedet), ville en række aviser, herunder Information og Kristeligt Dagblad, formentlig lukke eller i hvert fald blive dramatisk svækket. Det samme ville ske for flere provinsaviser, og alle de digitale medier, der i dag er kommet til verden med mediestøtte, ville dreje nøglen om," lyder det i debatindlægget.

Andre abonnenter

Udover de 17,5 mio. kr. som Børsen ifølge Anders Krab-Johansen efter alt at dømme kan se frem til at modtage i år, får avisen yderligere en form for støtte fra det offentlige, mener Mette Davidsen-Nielsen og Erik Bjerager.

”Vore abonnenter betaler desuden næsten alle selv for deres abonnement. Det kan de ikke trække fra i skat. Mange af Børsens abonnenter er virksomheder og deres medarbejdere, der kan trække udgiften til aviser fra i regnskaberne og dermed i skat. Det er også en form for mediestøtte, der især tilgodeser en avis, der henvender sig til erhvervslivet.”

I sin leder beskrev Anders Krab-Johansen, at flere aviser - herunder Ekstra Bladet, BT og Børsen selv - snart kan stille sig op i køen for at modtage støtte fra den såkaldte supplementsordning. Den er øremærket landsdækkende aviser, der bl.a. har et oplag under 40.000 og en annonceandel på maksimalt 25 pct.

Børsen i leder: Næste år søger vi om ekstra støtte 

"Situationen er grotesk. En forringelse af avisforretningen belønnes med mere statsstøtte. Samtidig gives momsfritagelse for aviser, mens der betales moms for digitale abonnementer. Kort fortalt støtter staten en forældet presse, mens den skaber ringe vilkår for digitale medier," skrev Anders Krab-Johansen i sidste uges leder.

Haarder kaldt i samråd om mediestøtte-millioner 

Avis skal betale millioner af støttekroner tilbage

Dagblade: Digital nulmoms kan ikke afløse mediestøtten

Mediefolk foreslår millionfond til graverjournalistik 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også