Bagmandspoliti sigter erhvervsjournalist for kursmanipulation

Bagmandspolitiet har sigtet en dansk erhvervsjournalist for kursmanipulation, oplyser TV 2 Finans.
Foto: /ritzau/AP/RICHARD DREW/Arkiv
Foto: /ritzau/AP/RICHARD DREW/Arkiv

Opdateret. Bagmandspolitiet har sigtet en dansk erhvervsjournalist for kursmanipulation, oplyser TV 2 Finans.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet - kendt som Bagmandspolitiet - efterforsker sagen

Erhvervsjournalisten skal have manipuleret aktiekurser. En person mere er sigtet i sagen, og de har begge bedt om at få navneforbud, hvilket Københavns Byret nu skal tage stilling til. Derfor er detaljerne i sagen på nuværende tidspunkt begrænsede.

Den sigtede journalist, som ifølge politiet har været - og er - freelancer, skal have offentliggjort sine artikler i en periode fra 2011 til 2013, oplyser Business.dk

TV 2 Finans har talt med den pågældende journalist, der ikke ønsker at kommentere sigtelsen eller om vedkommende erkender sig skyldig.

I 2012 blev en redaktør ved et dansk finansmagasin idømt otte måneders ubetinget fængsel og en millionbøde i Højesteret for kursmanipulation. Han havde ifølge retten ikke informeret godt nok om, at han selv ejede aktier i de selskaber, han skrev analyser om.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også