Den forhenværende redaktør for magasinet Penge & Privatøkonomi, Claus Forrai, der i sidste uge blev idømt otte måneders fængsel for kursmanipulation, dropper nu helt at skrive aktieanbefalinger.

Forrai har de seneste år været redaktør og ejer af netmediet Finansbureauet.dk, der blandt andet har bragt aktieanalyser og -anbefalinger.

Forrai forbliver redaktør for Finansbureauet, der skal fortsætte som ”finansielt livsstilsmagasin på nettet”, skriver han i en mail til MediaWatch. Men på grund af dommen vil der ikke længere være aktieanbefalinger på sitet.

”I lyset af dommen er det ganske enkelt for usikkert for skribenter at eje aktier, de på et eller andet tidspunkt har anbefalet eller omtalt,” skriver Claus Forrai.

"Ingen juridisk sikkerhed"
Forrai er dømt for 13 tilfælde af kursmanipulation, mens han i årene 2006 - 2008 var redaktør og skrev aktieanbefalinger for magasinet Penge & Privatøkonomi.

Konkret er Forrai dømt for at købe, anbefale og derefter sælge aktier i mindre selskaber. I de fleste, men ikke alle, tilfælde har Forrai i en såkaldt disclosure gjort opmærksom på, at han ejede privataktier, lige som der i flere tilfælde er gået et stykke tid fra anbefaling til salg af aktierne. Det har dog ikke været tilstrækkeligt til at belyse Forrais egeninteresser i aktierne, vurderede Højesteret i sin dom.

Men det burde ifølge værdipapirsloven være tilstrækkeligt, skriver Claus Forrai, der mener, at loven ikke længere giver nogen beskyttelse til journalister og redaktører - trods disclosures og selvpåførte karensperioder.

”Man kan lige så godt droppe overhovedet at nævne, at man ejer aktier i de selskaber, man anbefaler i medierne. For som konsekvens af dommen giver den oplysning i sig selv absolut ingen beskyttelse mod en tiltale og evt. dom for kursmanipulation,” skriver han til MediaWatch.

Dommen er specifik - ikke generel
Men den bekymring deler professor i kapitalret ved Københavns Universitet, Jesper Lau Hansen, ikke. For den utilstrækkelige flagning - altså oplysninger om egeninteresser i aktierne - er kun et sekundært argument i dommen.

"Jeg mener ikke, at dommen ændrer vilkårene for journalister og redaktører, der skriver aktieanbefalinger. Højesteret lægger i sin dom vægt på den systematik, der har været i Claus Forrais investeringer , og det mønster, det tegner . Den utilstrækkelige flagning af egeninteresser bliver først nævnt længere nede i begrundelsen for dommen. Det er et ekstra argument, der lægges oven i," siger Jesper Lau Hansen.

Han er tilfreds med, at Højesteret på netop dette punkt adskiller sig fra både by- og landsretten, der i højere grad byggede deres domme på en manglende flagning. Dermed vil Højesterets dom i mindre grad påvirke medier og skribenter.

"Når Højesteret vurderer, at det ikke har været tilstrækkeligt at notere, at man ejer privataktier i en virksomhed, er det knyttet til denne specifikke sag, hvor der har været tale om et mønster. Når det lægges til grund , at Forrai systematisk har købt, anbefalet og solgt inden for en kort tidsperiode, så har det ikke været tilstrækkeligt. Men for journailster og redaktører, der sporadisk skriver anbefalinger af aktier, de selv ejer, vil en sædvanlig flagning af aktiebesiddelse nok være tilstrækkelig, og dommen ændrer derfor ikke noget," siger Jesper Lau Hansen.

Medier fortsætter som før
Dommen har heller ikke plantet samme bekymring hos medierne Aktieugebrevet og Penge & Privatøkonomi, der begge bringer aktieanbefalinger.

Penge & Privatøkonomi, der fritstillede Claus Forrai, da han blev anklaget i 2008, ændrede i 2010 retningslinjer og indførte - ud over pligten til at oplyse om privataktier - en karensperiode på tre uger før og efter anbefalingen, hvor skribenten altså ikke må handle aktien.

"Vi reviderede og tydeliggjorde vores regler, da sagen begyndte at rulle i 2010. Højesterets dom vil ikke ændre vores praksis," siger Jesper Buchvald, adm. direktør i Benjamin Media, der udgiver Penge & Privatøkonomi.

Aktieugebrevet benyttede også sagen til at revidere sine regler dengang: Nu er der fem handelsdages karens.

”Da sagen kom op, præciserede og offentliggjorde vi vores etiske retningslinjer. Vi strammede op, fordi det – efter min vurdering – var alt for løst og uklart, hvad spillereglerne rent juridisk var,” siger adm. direktør og chefredaktør Morten W. Langer.

Journalistforbundet burde rådgive om området
Morten W. Langer mener dog, at Forrai-dommen sætter ekstra fokus på, at journalister skal være påpasselige med at blande journalistik om børsnoterede selskaber og egne aktier.

”Man skal være ekstremt skarp på, hvordan man agerer, hvis man skriver anbefalinger eller dækker børsnoterede selskaber. Dommen gør, at man bør tænke sig om en ekstra gang. I virkeligheden burde det være noget, som Journalistforbundet tog op og forsøgte at rådgive journalister, der skriver om børsnoterede selskaber,” siger han til MediaWatch.

Journalistforbundet har ikke i øjeblikket planer om at zoome ind på journalistisk praksis omkring børsnoterede virksomheder, oplyser forbundet til MediaWatch.

- JHT