Berlingske Media vil sælge PR-journalistik

Nyt "content marketing" bureau i koncernen skal levere journalistisk markedsføring og PR til virksomheder.

Berlingske Media bevæger sig i næste uge ind på markedet for annoncejournalistik. Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Huset åbner et nyt content marketing bureau, der skal producere og distribuere reklame tilsat journalistiske aromastoffer f.eks. i form af advertorials, pressemeddelelser, blogs og events.

“Berlingske Media ønsker at være til rådighed for virksomhederne og annoncørerne der, hvor de har allermest brug for hjælp, og vi har ekspertisen til at levere den nye service. Tidligere har vi lagt plads til den form for markedsføring i vores medier, og nu tager vi skridtet og bliver selv producenter af indholdet,” siger Lisbeth Knudsen i meddelelsen.

Adskilt fra redaktionerne

Bureauet bliver placeret i annoncesalg sammen med koncernens afdeling for Partner Publishing - adskillt fra Berlingske Medias redaktioner. Ansatte i bureauet må ikke samtidig levere redaktionelt indhold til koncernens medier, skriver huset.

Udviklingsredaktør Morten Asmussen, der pt. er udviklingsredaktør hos Berlingske Business, bliver chef for bureauet. Erhvervsredaktør Linda Overgaard overtager i stedet udviklingsopgaverne på Berlingske Business.

Også Søndagsavisen satser på annoncejournalistik og ansatte en journalist i salgsafdelingen til at skrive advertorials.

Søndagsavisen hyrer journalist til at skrive annoncer
Berlingske-redaktør: Køb af journalister er helt gak-gak
Mindshare: Aviser bør stille journalister til rådighed for virksomheder
 Knudsen og Krab i clinch om annonce-anklager
Business tester grænsen mellem journalistik og reklame 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også