Der er ikke nogen vej udenom: Hvis de store dagblade ikke vil ende på aviskirkegården, skal de være langt mindre hellige og langt mere villige til at integrere deres journalistik med kommercielle interesser.

Sådan lyder beskeden fra direktøren for mediebureauet Mindshare, Martin Ove Rasmussen, som dermed indtager det diametralt modsatte synspunkt i forhold til Roy Langer, associate partner i Nordic Consulting Group, der i går til MediaWatch fortalte, at medierne i stigende grad blander journalistik med kommercielle interesser sammen, hvilket skader mediernes troværdighed.

Martin Ove Rasmussen mener tværtimod, at det er fornuftigt, når f.eks. Berlingske i deres nye Business Direct-initiativ udgiver pressemeddelelser i avisen for virksomheder. Ja, faktisk burde de gå meget længere, lyder det fra Mindshare-direktøren:

”Det er et skridt i den rigtige retning, men de kunne tage den meget længere. Man kunne sagtens forestille sig, at medierne stiller deres journalister til rådighed for virksomheder og laver noget sammen med dem, f.eks. skriver om et nyt produkt eller laver andre konsulentydelser. Så længe man tegner helt tydeligt op, at det er et kommercielt budskab, og at det derfor må stå for virksomhedernes egen regning,” siger Martin Ove Rasmussen.

Journalisternes osteklokke
Ifølge ham er der en alt for stor berøringsangst hos medierne i forhold til det kommercielle:

”Det er som om alle de her journalister, der er flasket op på Danmarks Journalisthøjskole, bor inden i deres egen lille osteklokke. De afsværger det kommercielle, og det kommer til udtryk i de økonomiske udfordringer, som medierne har i dag,” siger Martin Ove Rasmussen, der mener, at de store dagblade bør kigge mod magasinerne, som i mange år har haft et andet syn på kommercielle samarbejder.

”Hos de danske magasiner er mødommen taget. Men nyhedsmedierne har det meget svært med det. Men det er en gammel og antikvarisk holdning,” fortæller han.

Hvis medierne blander journalistikken med de kommercielle interesser, er det så ikke et problem, at medierne, som Roy Langer siger, ”snylter på deres egen troværdighed”?

”Hvad er problemet i det? Medierne opbygger et brand, som de kapitaliserer på. Hvad er der galt i det? Alternativet er, at medierne går ned, og hvem har glæde af det ud over hellige journalister.”

Hvor går grænsen
Men hvis medierne, som du foreslår, indgår samarbejder med virksomhederne, kan man så ikke frygte, at journalisterne ikke vil dække de samme virksomheder kritisk?

”Brugerne forventer, at de godt kan dække kritisk alligevel. Journalisterne skal bare forstå, hvilken hat de har på. Du kan spørge, om det med at formidle objektivt er en holdning eller et håndværk. Hvis det er et håndværk, så burde det jo ikke være et problem for journalisterne den ene dag at skrive objektivt og den anden dag skrive for en virksomhed. Det er der jo mange af avisernes freelancere, der allerede gør.”

Men hvor går grænsen – og er der overhovedet en grænse efter din mening?

”Det er brugerne, der afgør, hvor grænsen går, og medierne bliver nødt til at afsøge, hvor langt de kan gå. Men så længe, at medierne ikke slører intentionerne og afsenderen af det kommercielle budskab, så kan jeg ikke se noget problem. Alt andet rundt om er bare journalistisk forfængelighed, og konsekvenser af det er, at nogle af medievirksomhederne kommer til at dø, hvis de ikke gør noget ved det.”

- TBC