Q2: Væsentlig forringet Schibsted-resultat

Indtægterne vokser hos den skandinaviske kæmpe, Schibsted, men investeringer og tab på papirpublikationer svækker kvartalsresultatet med 13 pct.

Den skandinaviske mediekoncern Schibsted omsatte for 3,971 mia. norske kr. i andet kvartal, og det er 3,8 pct. bedre end i samme periode i fjor.

Resultatet før skat endte på 375 mio. kr., men det er 13,1 procent dårligere end i tilsvarende periode i 2012, oplyser Schibsted i sin kvartalsrapport. Det skriver kampanje.com.

Omsætningen er rent faktisk 51 mio. kr. bedre end gennemsnittet af analytikernes estimater. Schibsted-chef Rolv Erik Ryssdal lægger vægt på, at mediekoncernens digitale satsninger kompenserer for mediehusenes tab på papirmedier.

"Indtægtsvæksten fra de digitale virksomheder fortsætter med at opveje nedgangen i papirpublikationerne i Schibsted Media Group. Resultatvæksten i etablerede onlinevirksomheder kompenserer også for lavere indtjening på papir,” siger han, og tilføjer at det totale driftsresultatet blev påvirket af betydelige investeringer i nye digitale virksomheder.

Danske avishuse har Nordens laveste lønsomhed  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også