Overskuddet daler for stor avisomdeler

Overskuddet faldt over 20 pct. i det tidligere Dansk Avis Omdeling, der ejes ligeligt af JP/Politikens Hus og Syddanske Medier.

[fakta] Det er færre penge at tjene på avisomdeling. I al fald for DAO Distribution - tidligere Dansk Avis Omdeling. Selskabet, der ejes ligeligt af JP/Politikens Hus og Syddanske Medier og ifølge eget udsagn er Jyllands største distributør af morgenaviser, så i 2012 nettoomsætningen falde 17,4 mio. kr til 348,7 mio.

Bundlinjen svandt 22 pct. fra 7,5 mio. kr. i 2011  til 5,8 mio kr. sidste år.

Selskabet, der er resultatet af fusionen mellem Jyllands-Posten Distribution A/S og Dansk Avis Distribution i 2007, omdeler blandt andet Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske Tidende, Jydske Vestkysten, Århus Stiftstidende, Børsen, Information, Ekstra Bladet, B.T. samt en række andre publikationer, gratisaviser og magasiner.

Selskabet er de seneste år blevet mere solidt. De seneste fire år er egenkapitalen steget med mellem 6 mio. kr.  og 7,5 mio. kr. om året.  I 2012 nåede selskabet en egenkapital på knap 20 mio. kr.
 
Resultatet er "på niveau med forventningerne" til 2012,  skriver ledelsen i årsregnskabet. Forventningerne til 2013 er - på trods af de støt faldende oplagstal - på knap samme niveau.

DAO er indirekte ejet af Berlingske Media, der ejer halvdelen af Syddanske Medier. Og selskabet er et af de selskaber, som Fynske Medier har luftet interesse for at købe, skulle Berlingske ønske at sælge sin andel.

 Fynske afventer ny Berlingske-ejer

Allerede abonnent?Log ind her

Læs hele artiklen

Få adgang i 14 dage for 0 kr. Det kræver intet kreditkort, og du vil ikke overgå til et betalt abonnement efterfølgende.

Med din prøveperiode får du:

  • Adgang til alle låste artikler
  • Modtag vores daglige nyhedsbreve
  • Fuld adgang til vores app
  • Skal indeholde mindst 8 tegn samt tre af disse: Store bogstaver, små bogstaver, tal, symboler
    Skal indeholde mindst 2 tegn
    Skal indeholde mindst 2 tegn

    Få fuld adgang til dig og dine kollegaer

    Start et gratis virksomhedsprøveabonnement

    Del artikel

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

    Nyhedsbrevsvilkår

    Forsiden lige nu

    Læs også