Avisdistributører kritiseres i notat fra styrelse

MediaWatch

Arbejdsgiverne var lige så ansvarlige for, at Arbejdsformidlingen (AF) brugte 1.700 timer på at skaffe 50 personer til job som avisbude. Det viser et notat fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, skriver politiken.dk. Artiklen, om at AF var ineffektiv og de ledige var dovne, blev bragt i sidste uge i Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) brancheblad, Agenda. Men notatet fra styrelsen peger på, at syv distributørfirmaer, som AF Storkøbenhavn samarbejdede med, opførte sig uprofessionelt ved ikke at overholde aftaler, glemme jobsamtaler, ikke ville ansætte AF-bude, da de hellere ville have polske bude samt ikke ville ansætte bude uden egen cykel. Den del af historien var ikke med i artiklen fra arbejdsgiverorganisationens blad, selv om de havde adgang til notatet. Udeladelserne får sekretariatschef i AK-Samvirke, Torben D. Jensen, til at sige, at DA bør feje for egen dør, før de kritiserer AF. "Når arbejdsgiverne opfører sig uprofessionelt, er det klart at jobformidlingen tager lang tid og giver dårlige resultater," siger Torben D. Jensen til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også