Landets største privatejede mediekoncern JP/Politikens Hus har i sit nu 21. leveår endnu til gode at have en kvindelig topchef eller bestyrelsesformand. I koncernens tre flagskibe Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken, som alle har mere end 100 år på bagen, har der desuden aldrig været en kvindelig ansv. chefredaktør.

MediaWatch har i forbindelse med artikelserien ”Ligestilling i toppen” interviewet Jørgen Ejbøl, der er formand for Jyllands-Postens Fond og fra 2003 til 2014 var formand i koncernens bestyrelse, om den kønsmæssige diversitet i den ene af koncernens to ejerfonde og i toppen af JP/Politikens Hus.

”For mig er det vigtigste at få de rigtige mennesker ind. Og så er det klart, at det giver altid et godt resultat, når du har forskellige typer, uanset om det er køn eller kvalifikationer,” siger Jørgen Ejbøl.

”En helt åben dør at sparke ind”

JP/Politikens Hus har en målsætning om, at kvinder udgør mindst 33 pct. af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, lyder det i koncernens årsrapport for 2022. Det blev opfyldt i foråret 2022, hvor Anette Mellbye trådte ind i bestyrelsen. Den samlede generalforsamlingsvalgte bestyrelse består af to kvinder og fire mænd. For bordenden sidder bestyrelsesformand Peter Bartram, og Raoul Grünthal er bestyrelsens næstformand.

JP/Politikens direktion består af adm. direktør Stig Ørskov, koncerndirektør Dorthe Bjerregaard-Knudsen og koncernøkonomidirektør Henrik Schjerbeck.

På topchef-plan har der kun været en enkelt udskiftning i stolen, siden JP/Politikens Hus blev født i 2003 som et resultat af fusionen mellem Politikens Hus og Jylland-Posten. 

Lars Munch, der i dag er bestyrelsesformand i Politiken-Fonden og Politiken Holding, var adm. direktør fra 2003 til 2014, hvor han blev erstattet af koncernens nuværende topchef Stig Ørskov. Efterfølgende roterede han desuden ind i koncernens bestyrelse som ny formand frem til sidste forår.

JP/Politikens Hus ejes i fællesskab af Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden, der hver besidder 50 pct. af aktierne. Jyllands-Postens Fond vælger chefredaktører for Jyllands-Posten, mens Politiken-Fonden vælger chefredaktører for Ekstra Bladet og Politiken. Hver fond udpeger desuden tre af de i alt seks ejervalgte medlemmer af bestyrelsen i koncernen.

Der har siden fusionen kun været udnævnt mandlige topchefer og ansv. chefredaktører. Hvorfor er valget endnu ikke faldet på en kvinde til en af topposterne?

”Der er kun tale om to topchefer. Det er Munch og Ørskov. De har jo passet deres job godt, så det har ikke været aktuelt at skifte dem ud. Jeg kan bedst lide, når skinnerne er lagt ud på den lange bane, og der havde vi Stig, som kom fra Politiken og rykkede videre op i koncerndirektionen. Der er intet, der ville forhindre, at vi skulle få en kvindelig topchef, og det tror jeg da også kommer til at ske på et tidspunkt,” siger Jørgen Ejbøl.

”Hvis du tager aviserne, så er der en kvindelig chefredaktør på Politiken (Amalie Kestler, red.). På Ekstra Bladet står det småt til i øjeblikket, men de har haft en kvindelig chefredaktør (Karen Bro, der var chefredaktør fra 2011 til 2019, red.). Og så er der Marchen (Neel Gjertsen, chefredaktør på Jyllands-Posten, red.). Da der skulle findes en ny chefredaktør på Jyllands-Posten, var der også en mandlig kandidat, som helt klart vejede tungt,” siger han.

Køres i stilling til topposter

Marchen Neel Gjertsen blev med sin udnævnelse i 2021 Jyllands-Postens første kvindelige chefredaktør. Karen Bro var den første kvindelige chefredaktør på Ekstra Bladet, og da Anne Mette Svane i 2010 blev udnævnt som chefredaktør på Politiken, var hun ligeledes dagbladets første.

“Selvom det (JP/Politikens Hus, red.) anses for at være et moderne mediehus, er det måske ikke så moderne i forhold til kvinder i ledelse. Og det er et eksempel på, hvordan husene sagtens kunne arbejde mere i dybden med det og sætte sig mere kontante mål for, hvordan ledelserne skal se ud,” sagde Karen Bro i januar til MediaWatch. 

Den udlægning er Jørgen Ejbøl ikke enig i.

”Det er jo hendes oplevelse af det. Jeg kan kun sige, at det er klart, at du skal gøre dig umage med at finde kandidater af forskellige køn. Men i sidste ende handler det om at finde den rigtige person,” siger Jørgen Ejbøl og fortsætter:

”Der er ikke nogen, der ved, hvor længe de nuværende ansv. chefredaktører eller topchefen sidder der. Jeg håber, de bliver siddende længe, men vi har kvinder i koncernen, der bliver kørt i stilling og kommer ind og lærer om ledelse. Det at blive nummer ét - og det gælder for begge køn - kræver, at du har en betydelig mængde erfaring, det er der ved at blive opbygget. Selvfølgelig kan en kvinde blive topchef i JP/Politikens Hus, det er en helt åben dør at sparke ind,” siger han. 

Yderligere en kvinde i ejerfonden

Onsdag meddelte Jyllands-Postens Fond, at den tidligere magasindirektør i Story House Egmont Tina Nikolaisen træder ind i bestyrelsen i Jyllands-Postens Fond i april. Hun overtager dermed stolen, Anja Bechmann forlod ved årsskiftet.

Dermed når kønsfordelingen i Jyllands-Postens Fond og Jyllands-Postens Holding, som tegnes af den samme bestyrelse, igen op på to kvinder og fem mænd.

Foruden Tina Nikolaisen samt formand Jørgen Ejbøl tæller fondsbestyrelsen næstformand Michael Holm, Jeanette Varberg, Jens Bruun, Per Mikael Jensen samt koncernbestyrelsesformand Peter Bartram. Direktøren i holdingselskabet er Lone Haukrogh Jürgensen.

Var det vigtigt, at det nye bestyrelsesmedlem skulle være en kvinde?

”Det er klart, at da vi var nede på én kvinde, så var det væsentligt. Men det var lige så væsentligt, at vi fandt en kvinde, som har de rette kompetencer. Der skal være spredning både på køn, alder og talent,” siger Jørgen Ejbøl. 

Fonden opererer modsat mediekoncernen ikke med et konkret måltal for andelen af kvinder i bestyrelsen. 

”Det er altid et puslespil at finde den rigtige person. Vi starter ikke med at diskutere, om det skal være en kvinde eller en mand. Vi starter med at finde ud af, hvad er det for en type, vi gerne vil have ind. Så er næste punkt, om det skal være en kvinde eller en mand. Vi har ikke nogen politik for, hvor mange der skal være kvinder i fondsbestyrelsen, det må jeg skuffe dig med. Men selvfølgelig spiller kvinder en vigtig rolle, det gør de også i koncernen,” siger Jørgen Ejbøl.

Psykolog og virksomhedsrådgiver indenfor diversitet på ledelsesplan Christina Lundsgaard Ottsen rådede i en artikel i MediaWatch i slutningen af januar virksomheder til at sigte efter en kønsmæssig fordeling i toppen på mindst 40 pct. af både mænd og kvinder for at skabe friktion i ledelsesrummet, så man bliver udfordret og dermed undgår blinde vinkler i beslutningsprocessen. 

Risikerer I ikke at have blinde vinkler med en overvægt af mænd på topposterne?

”Jeg ved ikke, hvad det er for blinde vinkler. Det afgørende er, at du har en bred fordeling af kvalifikationer - også i forhold til køn. Nu har jeg siddet i bestyrelser i mange år, og når det kommer til at deltage i drøftelsen af de konkrete sager, er det min opfattelse, at mænd og kvinder ofte ser ens på sagerne,” siger Jørgen Ejbøl og fortsætter:

”Det er klart, at i en medievirksomhed er det vigtigt, at du i bestyrelsen og på fondsniveau har folk, som forstår hverdagen. Det gælder ikke mindst, når det kommer til de digitale udviklingsmuligheder, og det er meget mere vigtigt for mig.”

Var et ”mandeshow”

Når Jørgen Ejbøl i 2024 runder 75 somre, falder han samtidig for aldersgrænsen i Jyllands-Postens Fond og skal dermed træde ud af fondsbetyrelsen. Han indledte sin journalistiske karriere som elev på Aalborg Stiftstidende i 1969.

I 1993 blev han udnævnt til ansv. chefredaktør og adm. direktør på Jyllands-Posten - en post, han besad frem til 2003. Det var samme år, som JP/Politikens Hus blev etableret med Jørgen Ejbøl som en af hovedarkitekterne bag. Fra 2003 til 2014 var Jørgen Ejbøl bestyrelsesformand i koncernen og sidenhen næstformand frem til 2017. Ifølge ham er der i de senere år kommet væsentlig mere fokus på diversitet i mediebranchen. 

”Det er jo helt tydeligt, at der er en anden udvikling, end der var for 10-20 år siden. Der var det jo et mandeshow, og det er noget helt andet i dag,” siger han.

Jørgen Ejbøl mener, at det er en positiv udvikling, og at en god bestyrelsessammensætning er divers både på køn og kompetencer. Men når det kommer til at finde kandidater til topposterne, er det kvalifikationerne, der er det afgørende, understreger han. 

”Til at sidde på toppen af det hele er det stadig de bedste folk, du skal finde. Og hvis du står i en situation, hvor der både er en mandlig og en kvindelig kandidat, og den ene er mindre dygtig end den anden, så er det klart, at du skal gå efter den bedst kvalificerede. Det er evnerne, der tæller,” siger han.

Disclaimer: MediaWatch er en del af Watch Medier under JP/Politikens Hus, men har redaktionel frihed til at dække JP/Politikens Hus som alle andre medievirksomheder. Medarbejderne på MediaWatch deltager ikke i orienterende medarbejdermøder i JP/Politikens Hus.

Her kan du finde øvrige artikler i serien om ligestilling i mediebranchen:

Den danske medietop halter efter andre nordiske lande i arbejdet med ligestilling

Rådgiver: Målet bør være maks 60 pct. mænd i øverste ledelse

Karen Bro: Flere ting kan afholde kvinder fra at rykke op i magthierarkiet

JFM-topchef om kønsbalance: ”Vi fremstår som en gammeldags virksomhed”

Bonnier Publications-topchef: Kønskvoter kan ”hurtigt blive meget begrænsende”

To ud af tre i mediebranchens absolutte top er mænd