Da 21 elever på Maskinmesterskolen i København var op til en re-eksamen i begyndelsen af januar, havde en tredjedel af eleverne ulovlig adgang til digitale lærebøger fra den statslige tjeneste Nota på deres computer.

Uddannelsesinstitutionen blev bekendt med sagen, fordi skolen installerer softwareprogrammet Monitor på de studerendes computere under skriftlige prøver og eksamener.

”Det var første gang, det gik op for mig, at vi har et problem med ulovlig deling via Nota. Og jeg blev noget forbløffet over, at det var så omfattende,” siger Ulrik Bak Nielsen, der er rektor på Maskinmestorskolen i København.

Eksemplet med maskinmesterskolen udtrykker, hvad flere aktører i forlagsbranchen har råbt op om i en årrække: At det er blevet sværere og sværere at drive en forretning inden for lærebøger på de videregående uddannelser, når studerende i vidt omfang bruger ulovlige kopier.

For nylig oplyste Kulturminister Jakob Engel Schmidt, at Nota har en ny krypteringsløsning på vej til semesterstart, som skal sætte en stopper for piratkopiering.

Men flere forlag, som MediaWatch har talt med, er ikke betryggede i, at løsningen vil rette op på et på nuværende tidspunkt uholdbart marked for lærebøger.

Samtidig understreger de, at udfordringen ikke blot handler om piratkopiering. Det handler i lige så høj grad om den markante stigning af studerende, der lovligt og gratis bruger Nota, hvilket ifølge dem er en eksistentiel trussel mod branchen for salg af lærebøger til de videregående uddannelser.

”Vi har været i dialog med Nota om problemet med piratkopiering i 10-15 år. Siden har det så vist sig, at også selve omfanget af Nota-udlån udgør en trussel mod den fortsatte udvikling af danske lærebøger. Da vi i 2023 for første gang fik udlånstal fra Nota, var vi ved at falde ned ad stolen over omfanget,” siger Henriette Thiesen, der er forlagschef med ansvar for udgivelser til de videregående uddannelser hos Gyldendal.

Giver ikke meget for ny løsning

Nota er en statslig institution under Det Kongelige Bibliotek, der gratis leverer digitaliserede lærebøger til personer med syns- og læsevanskeligheder. 

Men ifølge forlagsbanchen har Nota ikke været god nok til at sikre, at materialerne, der typisk har et vandmærke som eneste sikkerhedsbeskyttelse, ikke bliver ulovligt delt. 

Ifølge en analyse fra Rettighedsalliancen kostede piratkopiering forlagene 225 mio. kr. i tabte indtægter fra salg af studiebøger i 2022. 

Samtidig viser tal, at 59 pct. af piratkopier af studiebøger, der er i omløb på nettet, er Nota-filer.

Udfordringen med piratkopiering fra Nota vedrører primært de videregående uddannelser, for her betaler eleverne - modsat grundskolen og ungdomsskolerne - selv for deres bøger. 

Hos Polyteknisk Boghandel & Forlag har adm. direktør Lise Scharff opgjort, at forlaget har tabt ca. 30 pct. af sit salg på grund af Nota.

Hun siger, at for hver gang forlaget sælger en fysisk bog, bliver den samme titel downloadet to gange i Nota. 

”Hvis vi for to-tre år siden ville trykke 100 eksemplarer af en bog, laver vi i dag samme bog digitalt og ser, om det giver mening at trykke den efter et år. Vi er blevet meget forsigtige med, hvad vi investerer i. Vores oplag er meget markant lavere, og det betyder, at bøgerne per stykpris er blevet dyrere,” siger hun. 

Den eneste grund til, at forlaget ikke oplever et fald i omsætningen, er, at forlaget på grund af piratkopiering på de videregående uddannelser i højere grad satser på at sælge til professionelle kundesegmenter, fortæller Lise Scharff. 

Må fyre folk og lukke butikker

Også Kenneth Golubov har måttet omstille forretningen som følge af Nota. 

Han er direktør i SL-Fonden, der bl.a. ejer forlagene Samfundslitteratur og Roskilde Universitetsforlag samt studieboghandlen Academic Books, der har butikker på landets uddannelsesinstitutioner. 

”Vi står ude på universiteterne, og lige så snart vi kan se, at der er en Nota-fil på en lærebog på pensum, styrtdykker salget,” siger han. 

Kenneth Golubov fortæller, at boghandlen er begyndt at købe 40 pct. mindre hjem, hvis de kan se, at en bog er på Nota. 

”Vi har lukket butikker og måttet fyre folk som en direkte konsekvens af den ulovlige fildeling fra Nota, men også fra Notas lovlige forretning, der er vokset massivt de seneste år,” siger Kenneth Golubov. 

Det store problem er ifølge ham nemlig ikke kun, at Notas filer bliver ulovligt delt blandt de studerende. Problemet er også, at antallet af Nota-brugere er røget markant i vejret over de senere år. Medlemstallet er steget fra ca. 155.000 i 2018 til ca. 260.000 i dag. 

Det presser branchen, når salget falder. Men dét, at en større andel af de studerende har gratis adgang til lærebøger, øger også presset på de studerende om at dele materialet ulovligt, mener Kenneth Golubov.

”For studerende uden læsehandicap er der mange penge at spare ved at få fat i en Nota-fil, og derfor er der et stort tryk på studerende om at dele filen,” siger han.

Lise Scharff mener også, at det i højere grad bliver anset for acceptabelt i de nyere generationer at bruge ulovligt studiemateriale.

”Mange studerende synes, at det er i orden at bruge ulovlige pdf’ere, for bøgerne er dyre. De er simpelthen ikke med på, at de stjæler i butikken,” siger hun. 

Den opfattelse bliver underbygget i Rettighedsalliancens undersøgelse fra marts, hvor 70 pct. af de adspurgte studerende gav udtryk for, at det er acceptabelt at dele digitale studiebøger med en ven eller medstuderende. 

Det er uholdbart

Henriette Thiesen fra Gyldendal har ansvaret for de to imprints Hans Reitzels Forlag og Munksgaard. Førstnævnte står bl.a. bag den populære studiebog ”Interview” af Steinar Kvale og Svend Brinkmann.

følge Henriette Thiesen solgte forlaget 969 eksemplarer af interviewbogen i 2023 – et markant fald i antal i forhold til for 3 år tilbage. De nyeste tal fra Nota, som forlaget netop har modtaget, viser, at Nota i 2023 har udlånt titlen 2700 gange. 

”Vi taler om, at Notas udlån i antal svarer til tre gange så mange eksemplarer, som vi sælger. Det, kan man sige sig selv, er uholdbart for os,” siger hun. 

Gyldendal har som nævnt først for nyligt fået udlånstal fra Nota. De nyeste tal viser, at Nota i 1. kvartal i år har distribueret titler fra Hans Reitzels Forlag og Munksgaard 45.000 gange. Forlagene har selv i samme periode haft et styksalg på 56.000.

Hun tilføjer, at forlaget for tredje år i træk har oplevet en ”markant” nedgang i salget uden at ville sætte tal på. 

Gyldendal-chefen mener, at hvis man politisk ønsker, at studerende med læsevanskelighed skal have deres studiebøger gratis, så er politikerne også nødt til at sikre, at der på anden vis er et bæredygtigt marked for at producere lærebøger. 

”Det underminerer hele markedet, når så stor en andel af de nyere årgange af studerende får deres studiebøger gratis og uden et fair vederlag til rettighedshaverne” siger Henriette Thiesen. 

Gyldendal-chefen undrer sig over, at studerende med læsevanskelighed skal have materialet gratis, når deres medstuderende skal punge ud med mange tusinde kroner. Samme undren har Lise Scharff fra Polyteknisk Forlag og Kenneth Golubov fra SL-Fonden. 

”Jeg er helt med på, at folk med læsebesvær skal have værktøjer til rådighed til at behandle materialet, men jeg forstår ikke præmissen om, at det skal være gratis,” siger Kenneth Golubov. 

Dybt bekymret for fremtiden

Hvis regeringen ønsker, at lærebøgerne skal være gratis, er politikerne også nødt til at sikre, at der er et bæredygtigt marked for at producere lærebøger, mener Henriette Thiesen. 

”Det underminerer hele markedet, når så stor en andel af de nyere årgange ikke betaler for deres studiebøger,” siger Henriette Thiesen. 

Alle forlagscheferne fortæller, at udviklingen af nye lærebøger er faldende, eftersom økonomien for både forlag og forfattere er voldsomt udfordret. 

Det har ikke kun betydning for de enkelte forlag, lyder det. Det har også betydning for de studerende, der er i disse og kommende år skal finde deres vej gennem de videregående- og erhvervsuddannelser. 

”Som borger er jeg dybt bekymret for, om de studerende i fremtiden vil have adgang til kvalificeret viden. Mange af dem, der producerer viden, stopper, fordi der er ikke er økonomi i det,” siger Lise Scharff. 

Afhængige af at der er nogen, der gider

Ifølge rektor på Maskinmesterskolen, Ulrik Bak Nielsen, er det begrænset, hvad skolen kan gøre for at opdage studerende, der har fået ulovlig adgang til Nota-filer. 

Det var kun muligt at opdage de syv studerende til re-eksamen i januar, fordi underviseren på faget havde en formodning om, at de brugte ulovlige Nota-filer. Og efterfølgende gennemgik computerne for at finde beviser.

”Når vi har 100 studerende til eksamen, har vi ikke mulighed for at efterprøve, om de har brugt ulovligt kopier. Vi kan heller ikke vide, om de bruger ulovlige kopier i den daglige forberedelse,” siger han.

Det bedste, han kan gøre, er at fortælle de studerende, at det er et brud på ophavsretten, at det i ”bund og grund er tyveri”, når de bruger ulovligt studiemateriale.

Hans egne adjunkter og lektorer arbejder også som forfattere af lærebogsmateriale, der i de fleste tilfælde har en relativt begrænset målgruppe og kommer i mindre oplag.

De er godt trætte af situationen, siger Ulrik Bak Nielsen.

”Eftersom vi beskæftiger vi os inden for et relativt snævert felt, er vi meget afhængige af, at der er kompetente undervisere, der fortsat har lysten og energien til at skrive fagbøger,” siger han.

MediaWatch har forsøgt at få et interview med Nota. Konstitueret direktør Michael Karvø ønsker ikke at udtale sig.