Blå partier ønsker hjælp til lokalmedier

Flere oppositionspartier bakker Danske Mediers krav om en akut hjælpepakke til ugeaviserne op. Både DF og V er klar til at se på bredere hjælp til lokale medier.
Dansk Folkepartis medieordfører Dennis Flydtkjær (tv) mener, der er behov for hurtig hjælp til de lokalmedier, der har tabt annonceomsætning under nedlukningen | Foto: Ivan Boll
Dansk Folkepartis medieordfører Dennis Flydtkjær (tv) mener, der er behov for hurtig hjælp til de lokalmedier, der har tabt annonceomsætning under nedlukningen | Foto: Ivan Boll

Danske Mediers krav om hjælp til de lokale ugeaviser, der er ramt af nedlukningen, falder i god jord hos flere oppositionspartier, skriver fagbladet Journalisten.

Ifølge Dansk Folkepartis medieordfører, Dennis Flydtkjær, er det dog ikke nok at åbne førstehjælpskassen for ugeaviserne, også andre lokalmedier bør kunne søge.

"Det bliver for smalt. Regionale og lokale dagblade er jo også ramt, så man skal faktisk brede det ud, så det ikke kun handler om ugeaviser. Vi skal ikke miste de her aviser,” siger han til Journalisten.

Og Venstre og Konservative er klar til at se på en hjælp målrettet lokalmedierne.

Kritik af smalt fokus

Danske Medier opfordrede i begyndelsen af ugen regeringen til dels at genåbne forårets hjælpepakke til medierne, men alene for ugeaviserne, dels implementere den ugeavispulje i den almene mediestøtteordning på 25 mio. kr. årligt, der blev vedtaget i seneste medieaftale.

Det todelte greb skal understøtte de trykte ugeaviser både på den korte og lange bane og dæmme op for det pres, medietypen er under fra to sider. Dels den aktuelle nedlukning, der har lagt handelsgader og store dele af detail-livet øde og dermed fjernet behovet for at annoncere med lokale tilbud, dels presset fra den digitale udvikling, der gør, at mange lokale annoncører søger mod platforme som Google og Facebook.

Danske Medier er blevet kritiseret for at fokusere for ensidigt på ugeaviserne af bl.a. Foreningen af Lokale Fritstående Journalistiske Internetmedier.

"Vi finder det stærkt konkurrenceforvridende mellem de lokale, kommercielle medier, hvis ovenstående gennemføres, sådan at det ’kun’ er lokale print-ugeaviser, der skal have adgang til en ny covid19-hjælpepakke samt en særlig printugeavispulje på 25 mio. kroner årligt," skrev foreningen i en reaktion til kulturminister Joy Mogensen og opfordrede til en hjælp med et bredere sigte.

Kulturministeren mødes mandag med Danske Medier for at drøfte behovet for hjælp.

Danske Medier møder kritik for krav om hjælp til ugeaviser: Flere har behov for støtte

Joy Mogensen vil mødes med Danske Medier om hjælp til ugeaviser

S er åben for hjælpepakke til ugeaviser

Danske Medier kræver hjælpepakke til ugeaviser: Vi frygter lukninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også