Jysk Fynske Medier lægger an til nye store besparelser. På tre måneder er billedet af forretningens udvikling og de velkendte udfordringer på mediemarkedet blevet omskrevet og forværret.

Den regionale mediekoncern vurderede i de tidlige dage af coronakrisen, at det ville ændre koncernen resultatudsigter for året fra et plus på 10 mio. kr. til et underskud på 100 mio. kr. Siden har de 1700 ansatte i Jysk Fynske Medier taget en kollektiv lønnedgang i tre måneder på 10 pct., og politikerne har budt ind med en hjælpepakke, der vil kompensere medierne for omsætningstabet på annoncemarkedet, hvis det overgår 30 pct.

Alligevel er udsigterne for årets resultat lige så dystre i dag. Det siger Jysk Fynske Mediers adm. direktør, Jesper Rosener, efter de seneste måneders erfaringer og nærkontakt med krisen, der har fået koncernen til at bebude besparelser for mere end 60 mio. kr. og fyring af 100 ansatte.

"Lige nu ser det ud til, at vores underskud i 2020 kommer til at overstige 100 mio. kr., også selvom vi får hjælpepakker. Hjælpepakkerne vil give os et bidrag i størrelsesordenen 20-30 mio. kr., alt efter hvor lang en periode de kommer til at dække. Det hjælper i 2020, men ikke på det, vi kigger ind i i 2021 og den fortsatte drift. Derfor gør vi det her,” siger Jesper Rosener.

Vil kigge på alt

I strategien frem til og med 2022 har Jysk Fynske Medier i forvejen fremskrevet en nedgang på 10 pct. i annonceomsætningen, men coronakrisen vil lægge et fald på yderligere 10 pct. i printannonceringen til, lyder vurderingen.

”Det kommer til at koste os netto 60 mio. kr. årligt," siger Jesper Rosener, der ikke vil sætte tal på, hvor stort et dyk, der er sket i annonceomsætningen de seneste tre måneder.

Selvom indholdssalget har haft medvind under coronakrisen, er det ikke nok til at redde tabet på annoncemarkedet.

”Vi sælger flere digitale abonnementer, men det kommer ikke til at kompensere for den udfordring, vi har på annoncemarkedet.”

Får det betydning for jeres forretning i øvrigt?

”Vi skal tilpasse os en ny virkelighed. Vi vil gøre vores yderste for at passe på vores position i markedet, men der er elementer i det her af, at det kan blive udfordret. Det skal vi arbejde med de næste tre uger, så konsekvenserne for læsere, lyttere og annoncører bliver så begrænsede som overhovedet muligt.”

Kan det koste titler?

”Indtil videre er det ikke vores vurdering, at vi kommer til at skære titler væk, men vi bliver tvunget til at kigge på alt.”

Helsingør går fri

Hvor meget de enkelte afdelinger skal spare, og hvordan besparelserne vil være fordelt mellem det redaktionelle og kommercielle område, har han ikke konkrete tal på endnu.

Ud over de 60 mio. kr. skal sparerunden også finde kompensation for de lønstigninger, som de enkelte faggrupper har opnået i overenskomstforhandlinger, efter Jysk Fynske Mediers ledelse sidste år besluttede at fastfryse lønomkostningerne i koncernen.

Hvor stort det beløb er, ved Jesper Rosener ikke, men han siger, at antallet af afskedigelser formentlig vil overstige 100 i koncernen, der beskæftiger 1700 ansatte i alt og sidste år havde en omsætning på 1,9 mia. kr.

”Det kan godt blive mere end 100 medarbejdere. Det afhænger fuldstændig af, hvor vi kan finde andre sparetiltag, men indtil videre ser det ud til at runde 100 medarbejdere, der skal opsiges.”

Jysk Fynske Medier overtog 1. maj Helsingør Dagblad og en række københavnske ugeaviser fra North Media Aviser. Kort efter sagde Jysk Fynske Medier farvel til 20 medarbejdere i Helsingør og København i en sparerunde. Derfor vil aviserne på Sjælland ikke være omfattet af de kommende nedskæringer, siger Jesper Rosener.

”De bliver ikke påvirket. Helsingør Dagblad og ugeaviserne i København er tilpasset, med det vi gennemførte for 14 dage siden.”

Afviser mindre udviklingspulje

Jysk Fynske Medier har som en del af den treårige strategi afsat 140 mio. kr. til udvikling i 2020-2022. Ifølge tillidsrepræsentant for journalisterne Per Schultz-Knudsen er det et beløb, der bør være til forhandling for at redde stillinger i den nuværende situation.

Det afviser Jesper Rosener imidlertid.

”Det beløb er ikke til forhandling. Når den strukturelle krise forstærkes (der sænker printannoncemarkedet, red.) som her, så styrker det samtidig techgiganternes position, og derfor er der behov for, at vi som minimum har den udvikling, vi har afsat penge til. Så det er ikke til at forhandling at reducere det beløb,” siger Jesper Rosener, der medgiver, at der er en balancegang og risiko i forhold til at save i den produktgren, mediehuset sider på.

”Fokus i den her plan at bevare vores positioner bedst muligt. Gnaver vi for dybt, kan vi stå med et nyt problem, fordi vi så mister nogle indtægtsstrømme."

Ser I gerne den lønnedgang, der er taget de seneste tre måneder, bliver permanent?

"Det er ikke et issue, jeg kan beslutte. Hvis der kommer et forslag fra tillidsrepræsentantside, om at hele organisationer går 10 pct. ned i løn, vil vi selvfølgelig kigge på det positivt. Det er klart, at 10 pct. nedgang på den totale løn i hele organisationen mod, at vi har samme ressourcer, det har selvfølgelig en massiv positiv påvirkning af det her."

Jysk Fynske Medier er ikke alene om at skære ned som en konsekvens af coronakrisen. Berlingske Media gennemførte i marts en sparerunde, der fjernede mere end 20 stillinger, efter at have opgjort det forventede corona-tab i år til 58 mio. kr. I starten af april blev syv afskediget i Mediehuset Herning Folkeblad og medarbejderne aftalte en kollektiv lønnedgang på 6,5 pct. Også Heartbeats, Egmont Publishing og Aller Media har gennemført fyringsrunder efter tab af annonceindtægter.