Marketingbosser dumper bureauer

En række af landets største virksomheder vælger i stedet at trække opgaver hjem, som de tidligere har sendt ud til reklamebureauerne.
"Hvis det handler om noget vigtigt, vil jeg hellere lave det selv,” siger marketingchef Bjørn Verwohlt fra Topdanmark til Børsen om forholdet til bureauerne. | Foto: Topdanmark
"Hvis det handler om noget vigtigt, vil jeg hellere lave det selv,” siger marketingchef Bjørn Verwohlt fra Topdanmark til Børsen om forholdet til bureauerne. | Foto: Topdanmark

”Ikke dygtige nok”, ”Hvis det handler om noget vigtigt, vil jeg hellere lave det selv”.

Sådan lyder dommen, når marketingdirektører fra en række store danske virksomheder skal vurdere de danske reklamebureauer. Det kom frem, da de for nylig mødtes til en rundbordssamtale hos analysehuset Wilke, skriver Børsen.

Her deltog blandt andre marketingchefer fra Magasin, Topdanmark, teleselskabet ’3’. Det er blevet kutyme, at man nu henter de opgaver, man tidligere sendte videre til reklamebureauerne, tilbage til marketingafdelingerne.

Ifølge Frank Vilstrup, der indtil for nylig var marketingdirektør hos Dong Energy, så må reklamebureauerne stramme op og skærpe deres profil.

”Et godt råd til bureauejerne rundt omkring: Sæt en tungere strategisk profil i spidsen, som kan være garant for en kvalificeret rådgivning. Og når I kan differentiere jer her, kan I begynde at sælge det, som I allerhelst vil, nemlig det kreative,” siger han til Børsen.

Bureau-chefer: Krise er både økonomisk og kreativ

Reklamedirektør forlader førende bureau med kort varsel

To OMD-direktører stifter ny bureau-konkurrent 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også