DR sælger dramaserier til Østeuropa

Op til 12 år gamle DR-dramaserier, som 'Edderkoppen' og 'Sommer' er solgt til 14 østeuropæiske lande.
af CHRISTIAN GRUNERT PEDERSEN

Godt 50 timers tv-drama om bl.a. Alzheimers og sortbørshandel i efterkrigstidens København vil rulle over skærmene i Østeuropa i den kommende tid.

DR har underskrevet en aftale med en østeuropæisk kabel- og satellitkanal, som sender i 14 østeuropæiske lande, skriver DR i en pressemeddelelse.

Der er tale om både DR-julekalenderne ’Julestjerner’ og Pagten’ og serierne ’Sommer’ og ’Edderkoppen’.

”’Borgen’s og ’Forbrydelsen’s succes i udlandet er en medvirkende årsag til, at flere tv-stationer tager et kig på, hvad DR ellers har på hylderne. Det glæder mig, at serier som ’Sommer’ og ’Edderkoppen’ nu også kommer så bredt ud,” siger Helene Aurø, der er souschef hos DR Salg.

Landene er Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Albanien, Slovenien, Makedonien, Kroatien, Serbien, Montenegro, Kosova og Bosnien-Hercegovina.

Også den prisbelønnede ’Borgen’ får sendetid i Østeuropa, hvor man i Bulgarien, Polen og Slovenien har underskrevet aftaler med DR Salg om at vise serien.

DR vil have færre akademikere i søndagsdrama

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også