DR-dramaer kæmper om samme tv-pris

'Borgen' og 'Forbrydelsen' kæmper indbyrdes og mod bl.a. 'Downton Abby', når tv-serier fra hele verden snart dyster om guldnymfer ved tv-festivalen i Monte-Carlo.

To af DRs dramaserier ryger ud i en indbyrdes kamp om, hvem der er bedst, når der i næste måned for 53. gang bliver holdt tv-festival i Monte-Carlo i Monaco.

Både tredje sæson af 'Borgen' og tredje sæson af 'Forbrydelsen' er blevet nomineret til at være 'Bedste dramaserie'. Og udover at kappes mod hinanden kommer DRs serier også til at kæmpe om Guldnymfe-statuetterne i Monte-Carlo mod nogle af de mest kendte serier i verden lige nu. For eksempel BBC-serierne  'Doctor Who' og 'Downton Abbey', som DR1 viser for tiden, og de amerikanske serier 'Homeland' og 'Breaking Bad'.

Féstival de Télévision de Monte-Carlo er én af verdens ældste tv-festivaler, da den har eksisteret siden 1961, hvor daværende fyrst Rainier III tog initiativ til den. I dag er det sønnen, Fyrst Albert, der er præsident for den, og festivalen er kendt som et af de få steder, hvor tv-programmer fra hele verden dyster om de samme priser.

'Borgen' og 'Forbrydelsen' har været i en indbyrdes kamp ved en international prisuddeling tidligere. I forbindelse med uddelingen af British Academy Television Awards - BAFTA - sidste år, stak 'Borgen' sæson 2 af med sejren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også