Mediechefer, journalistforbundet og brancheorganisationen Danske Medier har kaldt det besynderligt og intimiderende, at de danske spiontjenester Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har henvendt sig til flere mediechefer med en løftet pegefinger om, at medier også kan straffes for at videregive statshemmeligheder.

Kritikken breder sig nu til ud over Danmarks grænser, efter at udgiverorganisationen World Association og News Publishers tirsdag i en pressemeddelelse retter skarp kritik mod efterretningstjenesterne.

"Dette er intet mindre end et forsøg på at intimidere i et forsøg på at pålægge censur. Vi er dybt bekymrede over, at dette er et forsøg på at true Danmarks førende nyhedsmedier med straffesager for at dække uspecificerede sager, og at det er en krænkelse af pressefriheden," siger Vincent Peyrégne, chef for organisationen.

Omvendt mener professor i medieret Sten Schaumburg-Müller, som Politiken har talt med, som udgangspunkt, at det kan være i orden, at efterretningstjenester tager kontakt til mediechefer.

"Det juridiske udgangspunkt må være, at de har lov til at orientere om reglerne, men at det er problematisk, hvis de ikke orienterer rigtigt. Så vil det være usagligt," siger han til avisen.

Nyheden om efterretningstjenesternes henvendelse til danske mediechefer kom frem mandag eftermiddag, hvor adm. direktør i JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, fortalte Ekstra Bladet om mødet. Her orienterede PET og FE Stig Ørskov om en aktion i sidste uge, hvor fire personer blev anholdt og sigtet for at have videregivet klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne.

Budskabet fra de to spionchefer var ifølge Stig Ørskov, at medierne skal være opmærksomme på, at den bestemmelse, som de fire efterretningsfolk er sigtet for at have overtrådt, også omfatter "mediernes videregivelse af særligt tavshedsbelagte oplysninger."

To af de anholdte blev ved et lukket retsmøde i Københavns Byret varetægtsfængslet torsdag i sidste uge.