Mediechefer om besøg fra PET og FE: Intimiderende og problematisk

Flere medier har de seneste dage holdt møder med cheferne for de danske efterretningstjenester, PET og FE, som mindede om, at pressen kan gøres ansvarlig i sager om læk af fortrolige oplysninger - og det er ikke blevet taget varmt imod.
Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Politiken/Ritzau Scanpix

En henvendelse fra landets efterretningstjenester til danske mediechefer bliver problematiseret af bl.a. Tom Jensen, ansv. chefredaktør for Berlingske, skriver avisen, samt Martin Krasnik, ansv. chefredaktør for Weekendavisen, som begge har holdt møder med Finn Borch Andersen, chef for PET, og Svend Larsen, chef for FE. Det skriver Berlingske.

"Det er problematisk. Det plejer at være sådan, at medier publicerer journalistik under ansvar for domstolene. Det plejer ikke at være sådan, at man på forhånd gør chefredaktører opmærksomme på, at vi kan komme i fængsel, hvis vi bringer visse historier," siger Tom Jensen.

Martin Krasnik kalder det "opsigtsvækkende" og "intimiderende" og mener, man skal være en speciel avismand for ikke at opfatte det som en trussel.

Henvendelsen fra de to efterretningschefer har handlet om at gøre opmærksom på, at det er strafbart at videregive klassificerede oplysninger. Henstillingen kommmer efter, at fire nuværende og tidligere medarbejdere i PET og FE er blevet anholdt for at lække materiale fra efterretningstjenesterne. To af dem blev varetægtsfængslet torsdag i sidste uge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også