Afgørelse nærmer sig i sag om navneforbud

Britta Nielsens datters advokat har lagt sag an mod tre journalister og chefredaktøren på Jyllands-Posten, der nægter sig skyldige.
Foto: Discovery Networks Danmark/PR
Foto: Discovery Networks Danmark/PR

Chefredaktør for Jyllands-Posten Jacob Nybroe og tre journalister på avisen er på anklagebænken ved Retten i Aarhus, hvor de er tiltalt for at bryde navneforbuddet mod Britta Nielsens yngste datter, Nadia Samina Hayat, dengang hun var omfattet af et navneforbud i 2018. Det skriver B.T.

Ifølge B.T. nægter både chefredaktør Jacob Nybroe og de tre journalister sig skyldige i at have brudt navneforbuddet.

Det retslige efterspil på dækningen af Britta Nielsens svindelsag startede i januar 2020, hvor i alt 10 journalister blev sigtet for brud på navneforbud - heriblandt altså Jacob Nybroe og de tre journalister på mediet, men også chefredaktør for Weekendavisen, Martin Krasnik, samt to journalister fra avisen.

Sagen ved Retten i Aarhus omfatter dog ifølge B.T. udelukkende Jyllands-Posten, og der ventes at falde dom torsdag om en uge.

Bliver de kendt skyldige, kan der vente en bødestraf. I 2018 vedtog Folketinget lovændringer, der femdoblede bødestraffen for overtrædelse af navneforbud til 25.000 kr.

Krasnik og Nybroe er sigtet for brud på navneforbrud i Britta Nielsen-sag

Ti mediefolk sigtet for at bryde navneforbud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også