Efter årelange appeller fra magasin- og bladhuse er der nu lydhørhed fra flere af Folketingets store borgerlige partier til at udvide den digitale nulmomsordning. Det fremgår af et debatindlæg i Berlingske skrevet af medieordførerne Jan E. Jørgensen (V), Dennis Flydtkjær (DF) og Birgitte Bergman (K).

I forbindelse med det kommende medieforlig vil partierne gøre op med "unfair forskelsbehandling" af medierne ved også at gøre digital nulmoms tilgængelig for "alle publicistiske medier" - fx magasiner og tidsskrifter.

"For i den digitale verden findes der ikke de samme fysiske og redaktionelle forskelle mellem medier. Her udgiver aviser for eksempel klassisk magasinindhold med fokus på livsstil, sundhed, underholdning og kendisstof online. Ja, Ekstra Bladet kan ligefrem sælge adgang til side 9-pige-galleriet momsfrit, mens der skal betales 25 pct. moms for et dybdeborende interview med den danske EU-kommissær Margrethe Vestager på Euroman.dk," skriver ordførerne, der tilføjer, det ifølge beregninger vil koste ca. 25 mio. kr. at sidestille de publicistiske medier.

Den digitale nulmoms har været diskuteret længe. Og da den trådte i kraft i 2019 klagede Aller Media, Egmont og brancheforeningen Grakom til EU-Kommissionen over ordningen, som de kaldte konkurrenceforvridende, fordi den videreførte avisernes momsfritagelse og dermed de skæve konkurrencevilkår i markedet, der ifølge blad- og magasinhusene har været i årevis. En klage, som de dog trak tilbage i maj 2020 med håb om i stedet at finde en dansk løsning.

Det politiske ønske om digital nulmoms for nyhedsmedier var en del af det medieforlig, som blev indgået i sommeren 2018 af VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti, og det trådte i kraft i juli 2019.