Børnefonden hyrer ny kommunikationschef

Organisationen, der hvert år støtter 60.000 børn, ansætter en ny chef for kommunikation og public affairs.

Det bliver i fremtiden Anna Rørbæk, der får ansvaret for at fortælle omverdenen om Børnefondens indsats med hjælpe 60.000 sponsorbørn i Afrika. Hun tiltræder som ny chef for kommunikation og public affairs i udviklingsorganisationen 1. januar 2016.

”I de senere år er samarbejdet med politikere og erhvervsliv kommet til at betyde mere for Børnefonden. Især samarbejdet med fokus på unge i Afrika om at skabe vækst og beskæftigelse kommer til at være et vigtigt omdrejningspunkt for Børnefonden. Det kan Anna Rørbæk med sin store kommunikationsforståelse og politiske erfaring hjælpe os med at få bredt ud til vores interessenter,” siger adm. direktør i Børnefonden, Bolette Christensen, i en pressemeddelelse.

Anna Rørbæk bliver ansvarlig for intern såvel som ekstern kommunikation til blandt andre politikere, virksomheder og medier. Børnefonden har 700 ansatte og har årlige indtægter for 200 mio. kr. Udviklingsorganisationen er Danmarks største baseret på privat-indsamlede midler.

Anna Rørbæk kommer fra en stilling som rådgiver i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese. Tidligere har hun arbejdet med presse og kommunikation på Christiansborg for Venstre og Radikale Venstre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også