Ny Berlingske-direktør for bladsalg og kundeservice

Berlingske Media udpeger Jens B. Arnesen som ny direktør for bladsalg og kundeservice.

Berlingske Media har udpeget en ny direktør for bladsalg og kundeservice, og det bliver Jens B. Arnesen, som har været direktør for Berlingske Medias Consumer Sales aktiviteter.

Jens B. Arnesen kommer fremover til at stå i spidsen for at udvikle Berlingske Medias kerneforretning med salg af ydelser til abonnenter samt løssalg hos forhandlerne.

Jens B. Arnesen kom til Berlingske Media fra jobbet som direktør i TDC med ansvar for HomeTrio (TV, bredbånd og telefoni). Desuden har han lang erfaring fra abonnementsforretninger hos store virksomheder som bl.a. Falck og siden Canal Digital.

“Jens B. Arnesen er en yderst rutineret leder med stor erfaring. Han besidder de kompetencer inden for salg, kundeservice og forretningsudvikling, som vi har brug for,” siger Bjarne Munck, som bliver øverste chef for den nye direktør for bladsalg og kundeservice hos Berlingske Media i en pressemeddelelse.

Der er allerede indledt en søgning efter en ny direktør for Consumer Sales.

Jens B. Arnesen tiltræder stillingen som direktør for bladsalg og kundeservice 1. september.

Berlingske klar med endnu en fordelsklub

Jens B. Arnesen skal drive e-commerce hos Berlingske

Canal Digital Danmark skifter direktør  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også