MediaWatch

Jens B. Arnesen skal drive e-commerce hos Berlingske

Tidligere direktør for Canal Digital i Danmark, Jens B. Arnesen, skal stå i spidsen for Consumer Sales aktiviteter hos Berlingske Media.

Berlingske Media opruster på området for Consumer Sales og har til det formål hyret tidligere underdirektør i TDC privat og direktør for Canal Digital Danmark, Jens B. Arnesen, til at udbygge forretningsdelen, der omfatter e-commerce, sweetdeal.dk og webshoppen lidtmere.dk.

“Jens B. Arnesen har den rette tunge profil til at kunne indfri de stærke ambitioner, som Berlingske Media har for udvikling af Consumer Sales området. Han har en kommerciel baggrund fra både TDC TV og fra den danske division af Canal Digital. Og så er han kendt i mediebranchen for at kunne skabe vækst indenfor nye salgsområder. Jeg ser frem til samarbejdet med Jens og har store forventninger til, at han har meget nyt at bidrage med fra den del af branchen, som han repræsenterer,” siger Søren Hyldgaard, direktør for Berlingske Medias annoncesalg og Consumer Sales, som Jens B. Arnesen kommer til at referere til.

Jens B. Arnesen kommer senest fra jobbet som underdirektør i TDC Privat og tiltræder hos Berlingske Media d. 15. november.

- LR

Mere fra MediaWatch

Organisationer: EU-afgørelse baner vej for digital nulmoms på magasiner

EU's ministerråd har godkendt en ændring af et momsdirektiv, som giver EU's medlemslande større fleksibilitet i forhold til at indføre fx nulmoms. Ifølge Danske Medier, Grakom og Dansk Erhverv er det et grønt lys fra EU-side til at udvide digital nulmoms til digitale magasiner i Danmark.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs