Dansker får bestyrelsesplads i Sveriges Radio

Tidligere radiochef i DR Ole Mølgaard tiltræder som bestyrelsesmedlem i Sveriges Radio AB den 7. april.

Forretningsudvikler og direktør Ole Mølgaard tiltræder som bestyrelsesmedlem i selskabet Sveriges Radio AB den 7. april.

Sveriges Radio ønsker at internationalisere deres bestyrelse, og Mølgaard indtræder i bestyrelsen som den første udlænding i

selskabets historie.

Ole Mølgaard har en baggrund især fra DR hvor han, som kanalchef, var en af hovedarkitekterne bag digitalisering af radiomediet, samt for udvikling og design af DRs radiokanaler.

Ole Mølgaard er i dag programdirektør for CBS-Executives Medieprogram, som hvert år samler topchefer fra medieindustrien.

Ole Mølgaard er til dagligt direktør i virksomheden The Crowd og har bestyrelseserfaring fra både DK og udlandet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også