TV 2 Østjylland gafler "grævlingen fra Nordjylland"

Den regionale TV 2-station henter forrige års Cavling-vinder fra Nordjyske Medier.

TV 2 Østjylland har ansat Asbjørn With, der i 2012 fik Cavling-prisen for sin kulegravning af Rebild Kommunes svigt i sager om bl.a. sexmisbrug og tvangsfjernelser, mens han var ansat på Nordjyske Medier.

Asbjørn With blev af Cavling kommiteen kæledøbt "grævlingen fra Nordjylland", da han fik prisen for sin afdækning, der talte over 130 artikler og blandt andet førte til udskiftning på flere ledende poster i Rebild Kommune.

Nu skifter han Nordjyske Medier ud med regional-tv.

"Jeg har indtil nu kun været på Nordjyske, hvor jeg har haft mulighed for at lave mange forskellige ting. Men jeg vil gerne prøve noget nyt, og det tror jeg, at jeg kan komme til på TV 2 Østjylland," siger Asbjørn With til Journalisten.dk.

Asbjørn With skal arbejde på nyhedsredaktionen på TV 2 Østjylland og bidrage til 19.30'eren og 22.30'eren.

 Cavling til "Grævlingen fra Nordjylland"
Hvem løber med årets Cavling-pris? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også