Tv-mand ny trading director hos Aegis

Jesper Andersson er ny trading director hos Aegis Media, efter den mangeårige TV-director Mikael Ostenfeld snart skifter til GroupM.

Jesper Andersson bliver ny trading director hos Aegis Media. Han overtager stillingen efter TV-director Mikael Ostenfeld, der skifter til GroupM.

Den 38-årige Jesper Andersson kommer fra en stilling som commercial director på TV 2 Sport, og inden da var han trading director hos MEC.

"Vi glæder og rigtig meget til at få Jesper Andersson ombord. Med hans solide erfaring fra MEC og TV2 Sport, er vi sikre på, vi har fundet den rette person til at løfte arven fra Mikael Ostenfeld" siger adm. direktør i Aegis Media Lars Bo Jeppesen i en pressemeddelelse.

Jesper Andersson får ansvaret for bureaugruppens tv-afdeling samt det overordnede ansvar for andre medieindkøb på tværs af bureauerne i Aegis Media.

"Det er min klare forventning, at jeg med min erfaring fra en TV-station, kombineret med mine mere end 12 år på MEC som bl.a. Trading Director, kan være med til at løfte Aegis Medias medieindkøb yderligere, således at kunderne i sidste ende får endnu mere effekt for deres investeringer,” siger Jesper Andersson.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også