Dansk Erhverv finder ny mediechef hos Berlingske

Den nye mediechef skifter til Dansk Erhverv efter mere end to årtier i Pilestræde.
Foto: Louise Herrche Serup
Foto: Louise Herrche Serup

Tidligere nyheds- og søndagsredaktør på Berlingske Søren Domino tiltræder efter årsskiftet som ny mediechef i brancheorganisationen Dansk Erhverv. Det skriver han selv på Twitter.

Han kommer til den nye post fra en stilling som Christiansborg-journalist for Berlingske.

”Søren Domino er en kæmpe kapacitet. Han har arbejdet med journalistik på øverste hylde i mange år efterhånden, og hans tilgang vil uden tvivl gøre vores i forvejen gode arbejde endnu bedre. Jeg kan med det berømte glimt i øjet roligt sige, at vi forventer en Domino-effekt i Dansk Erhverv,” udtaler Morten Langager, direktør for Politik, Analyse og Kommunikation i Dansk Erhverv i en meddelelse ifølge Altinget.

Han kommer i Dansk Erhverv til at være kolleger med mediepolitisk chef Lars Werge. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også