Lotte Thor bliver kultur- og indholdschef i iværksætterhus

Den tidligere tv-vært bliver tilknyttet Female Founders House, hvor hun skal fremme ”kvinde-hjælper-kvinde”-tankegang.
Foto: PR
Foto: PR

Lotte Thor Høgsberg skal være kultur- og indholdschef i iværksætterhuset Female Founders House, fremgår det af en pressemeddelelse.

Den nye kultur- og indholdschef har er fortid som bl.a. profileret tv-vært hos bl.a. DR og kommunikationschef. Senest har hun markeret sig som barselsvikar for Poul Madsen på Podimos ”På forsiden med Poul Madsen”.

Nordic Female Founders arbejder bl.a. for at styrke kvinders position i dansk iværksætteri. Om valget af Lotte Thor lyder det fra Anne Stampe Olesen og Mia Wagner, stifterne af Nordic Female Founders:

”Vi har valgt et stærkt ansigt, en stærk stemme og ikke mindst en stærk repræsentant for alt det, vi står for. Lotte brænder lige så meget som os for at bygge virksomheder og øge diversiteten i dansk iværksætteri, så flere kvinder kan få mulighed for at skabe succesfulde, skalerbare virksomheder. Hun er med sit drive og væsen den helt rigtige til at stå for at skabe den helt rette kultur i huset.”

I Female Founders House skal Lotte Thor sikre, at iværksættere bruger huset. Derudover skal hun ifølge pressemeddelelsen ”stå i spidsen for at skabe en god kultur i huset og sørge for, energien i huset stemmer overens med den ”kvinde-hjælper-kvinde”-tankegang, fællesskabet er bygget på”.

”Jeg får som kultur- og indholdschef i Female Founders House mulighed for at kombinere de to verdener, jeg går allermest op i: erhvervsmæssig og personlig udvikling hos især kvinder, og jeg glæder mig så meget til at komme i gang med at skabe empowerment,” siger Lotte Thor.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også