
Rekrutteringskikkerten er hevet frem hos Discovery, der skal på jagt efter en ny direktør til at dirigere broadcasterens kommunikations- og PR-opgaver i Danmark og Finland.
Den nuværende kommunikationschef, Lena Bøgild siger i udgangen af juni farvel til posten for at starte sit eget kommunikations- og PR-bureau. Det skriver Discovery i en pressemeddelelse.
Lena Bøgild har slået sine folder hos Discovery siden 2016, hvor hun begyndte som chef for PR og Sociale Medier, og i 2019 indtog hun stillingen som direktør for kommunikations- og PR-teamet.
Hendes mediekarriere startede som journalist hos bl.a. TV 2 Lorry. Siden hun i 2010 tiltrådte som pressechef for filmfestivalen CPH:Dox, har Lena Bøgild beskæftiget sig med kommunikation og PR.
Mere fra MediaWatch
Mediekommentator kalder medieforlig en "lappeløsning"
Endnu en smal medieaftale er landet, uden der bliver foretaget markante ændringer af rammerne for de danske medier, som medievirksomheder kan slå sig på, lyder vurderingen fra mediekommentatorer. De store ændringer er udsat med en lang række udvalg og undersøgelser, og spørgsmålet er, hvor mange af regeringens mål, der reelt kan føres ud i livet.