Sådan lyder nogle af definitionerne på, hvad public service er - i hvert fald hvis man spørger børnene.

På Kulturministerens høring om fremtidens mediebrugere og public service i sidste uge, blev det bekræftet, at børn og unge i dag bevæger sig langt mere frit i medielandskabet, end de danske public service medier er designet til.

Lad os slå fast, at DR producerer fantastisk og vigtigt indhold til børn. Rigtige nyheder, dokumentarer, tv-serier, underholdningsshows og meget andet. Det vil derfor være en mangel i den fremtidige dannelse, hvis det indhold ikke kommer ud til alle danske børn. DR's børneuniverser er stærke, men er de synlige og tilgængelige nok for børnene?

Globale fører stort

Det blev fremhævet under konferencen, at børnene sagtens kan finde DR's indhold på DR's egne platforme, men spørgsmålet er, om de gør det.

Tallene taler deres eget tydelige sprog: Ifølge en døgnrytme-analyse fra Gallup bruger danske børn i løbet af en normal dag næsten tre timer på medier, fra de vågner, til de går i seng. Men det er de globale indholdsudbydere med Youtube i spidsen, der fører stort i konkurrencen om børnenes opmærksomhed. Der er en reel fare for at public service indholdet isoleres i DR's egne lukkede reservater og ikke finder vej til størstedelen af de danske børn. Og er det så public service, hvis kun et fåtal støder på DR's indhold?

Hvad nu hvis DR indgik et samarbejde med de andre stærke distributører som f.eks. Youtube eller Netflix? Ligesom DR's flader sender et udvalg af indkøbt indhold, kunne DR's stærke public service programmer tilsvarende være tilstede hos de kommercielle distributører. Klik på DR's Ramasjang-øen på Netflix og følg Ultras programmer løbende på Youtube.

Børn i dag er vokset op med helt enorme valgmuligheder og udbud af indhold fra store globale spillere. Sandsynligheden for, at de møder public service derude forringes af DR's manglende tilgængelighed på platforme som Youtube, og af at ingen andre danske medier prioriterer at lave tv-indhold til børn.

Tag fat nu

DR er forståeligt nok sikkert nervøse for, at deres egne kanaler mister betydning, hvis de forærer public service indhold gratis væk til kommercielle aktører. Men den frygt tager ikke udgangspunkt i målgruppen og deres behov. Hvis ikke DR også stiller sit børneindhold til rådighed andre steder end hos sig selv, risikerer vi, at indholdet slet ikke når ud til børnene. DR er nemlig ikke længere nummer ét på fjernbetjeningen hos børn i Danmark - hvis de overhovedet ved, hvad en fjernbetjening er.

Det er ikke en nem opgave at forandre hele markedet. Ingen andre end DR laver dansk tv-indhold til børn. Skal DR slippe indholdet fri kræver det også en ændring i holdning hos producenterne af indholdet, der sidder på rettighederne. Det er dog nødvendigt, for børnene er jo ligeglade med, hvilke aftaler der er indgået mellem producenter og distributører. Uanset at det er svært, skal der tages fat nu, hvis public service skal bevare sin relevans.

Ikke mindst fordi børnene er fremtidens mediebrugere, og deres adfærd er en forudsigelse om, hvordan flertallet af os danskere kommer til at bruge public service medierne i fremtiden.