Kommentar.

Nøgleordene i den nye medieaftale er mediepluralitet og styrkelse af dansk indhold. Det kan man kun tilslutte sig. 

Vurderingen af det lidt brede medieforlig er da også overvejende positiv - fra politikere, mediebranchens aktører og interessenters side. Selvfølgelig, fordi der er indgået kompromiser, og man helt har holdt sig fra de sprængfarlige temaer, selvom om man hos nogle af de landsdækkende aviser må vinke farvel til millioner i mediestøtte.

Men hvor blev den tidligere varslede og hårdt tiltrængte modernisering af mediestøtteordningen af? Den på verdensplan unikke, danske ordning, der er selve omdrejningspunktet for sikringen af mediepluralitet og dansk indhold, og som er grundlaget for vores levende demokrati. Men som stadig hovedsageligt er rettet mod traditionelle printmedier, kun delvist mod digitale medier og stort set ikke mod billed- og lydbårne medier, selvom en stadigt større del af befolkningen tilgår deres nyheder, kultur- og samfundsindhold på medier som tv, video og podcast.

Skudt til hjørne

Det er ikke en skandale og udelukkende udtryk for veludført lobbyarbejde fra de danske mediegiganters side, for medieaftalen indeholder faktisk ansatser til den tiltrængte modernisering af mediestøtten, der ville bringe den på omgangshøjde med borgernes medieforbrug. 

Den såkaldte innovationsstøtte gøres fx hurtigst muligt platforms- og teknologineutral, og støtten som udviklingstilskud kan gives til innovative projekter, hedder det i aftalen. 

Men den helt indlysende tilpasning af mediestøtten til medieudviklingen og borgernes forbrug af billed- og lydmedier er skudt til hjørne, idet forligspartierne udelukkende kunne blive enige om at nedsætte et udvalg, der skal foretage et udredningsarbejde, der kan danne grundlag for politiske overvejelser over den fremtidige indretning af den offentlige mediestøtte. 

Så kan det næsten ikke blive mere langhåret – og tidskrævende.

Justering på vej

Men der er dog håb for de borgere, der foretrækker dansk indhold på billed- og lydbårne medier og for de medieproducenter, der leverer dansk indhold via billeder og lyd, for i medieaftalen slås det fast, at der ”for at imødekomme danskernes ændrede medieforbrug, inden udvalgsarbejdet er afsluttet, foretages en mindre justering af den nuværende redaktionelle produktionsstøtte.” 

En justering, der indebærer, ”at det i højere grad vil være muligt at støtte medier, der ikke kun primært består af tekstindhold, så den skrevne nyhedsformidling i højere grad suppleres af billeder og lyd.”

Jeg glæder mig over denne rettidige omhu og ser frem til med mine medier dk4, dk4.TV, dk4 Radio og dk4 Podcast, der i næsten 30 år har bidraget til mediepluraliteten i landet og sikret borgerne adgang til unikt, dansk indhold. Jeg vil gerne sammen med andre producenter teste muligheden for og villigheden til at tildele billed- og lydbårne nyhedsmedier produktionsstøtte fra mediestøtteordningen.