MediaWatch

Når politikere bliver memes på Tiktok

Politikere på Tiktok, såkaldte ”Politiktokere”, stormer frem, og det rejser nye journalistiske dilemmaer, mener denne uges klummeskribent Camilla Mehlsen, der er forfatter og digital rådgiver.

Foto: PRIVATFOTO

Medieklummen | ”Vildt nok, jeg har lige set ham der Alex Vanopslagh,” lyder det fra en 14-årig dreng på Kirkepladsen i Allinge fredag aften, mens Folkemødet 2022 er på fuld udblæsning.

Jeg er nysgerrig efter at høre, hvorfra han kender til Liberal Alliances politiske leder, og svaret falder prompte: ”Han er iskold på Tiktok”. Fx når Vanopslagh i korte videoklip taler om, at skatten skal ned, at ”holde nallerne fra andre folks penge”, og om at ”Mette gør os fattigere”.

I et videoklip på fanprofilen @liberal.alliance.patriot nævner Nye Borgerliges leder Pernille Vermund i folketingssalen, at Alex Vanopslagh har sort bælte i karate, hvorefter videoen viser en ninja-emoji, giver Vanopslagh sort maske på og teksten ”Karate Alex”, akkompagneret af musik fra filmen ”Ternet Ninja”.

Tendensen har længe bredt sig i udlandet, og nu viser den sig for alvor i Danmark: Tiktok er en vigtig politisk arena, og ”politiktokere” stormer frem. Ifølge Kommunikationsforums analyse af Tiktok-data i perioden 1. januar 2021-14. juni 2022 er Alex Vanopslagh den politiker med flest fans og flest reaktioner på sin egen Tiktok-profil. På andenpladsen kommer Enhedslistens Rosa Lund, der blandt andet har lavet populære battles med Alex Vanopslagh, mens SF’s Karina Lorenzen indtager en tredjeplads på listen over politiktokere. Ser vi på partier, dominerer nye partier og ungdomspartier Tiktok. Liberal Alliance, Frie Grønne og Konservativ Ungdom er de partier med flest følgere.

Tiktok blev først kendt for sjove dansevideoer og sangduetter, men er siden blevet en væsentlig kanal for en lang række industrier, fra musik, mode og mad til nu også politik og nyheder. Særligt blandt unge er Tiktok blevet en nyhedskanal. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Ritzau og Kantar Gallup for Danske Medier (maj 2022) svarer knap hver femte af de 13-16-årige folkeskoleelever, at Tiktok er den vigtigste kilde til nyheder. Af DR Medieforsknings årlige rapport fremgår det, at Tiktok har haft en vækst på 50 pct. blandt de 15-24-årige i det seneste år, og unge brugte i gennemsnit 57 min. dagligt på Tiktok i 2021.

I kampen om likes og opmærksomhed på sociale medier spiller børn og unge en betydningsfuld rolle, også når det handler om politiske budskaber. I sociale mediers opmærksomhedsøkonomi er aggregeringen af reaktioner og visninger vigtigt, for algoritmerne bag kan godt lide mængde, og mennesker kan godt lide at ’like’ det, som i forvejen er populært. I det spil er det knap så vigtigt, om det er mennesker, der ikke er stemmeberettiget, der tæller med.

Det fænomen så vi for alvor, da Rasmus Paludan fra det højrenationalistiske parti Stram Kurs voksede sig stor på Youtube blandt primært danske teenagere, mobiliserede stort fremmøde på sine skole- og ghettobesøg og dernæst formåede at konvertere den digitale opmærksomhed til politisk meningsdannelse op til folketingsvalget i 2019. I 2020 deaktiverede Youtube imidlertid Stram Kurs’ profil.

Politikere som memes

Paludan blev den første danske politiker, der fik over en million visninger på sin Youtube-kanal. Paludan blev en slags ’meme’ på YouTube, det vil sige en humoristisk visuel kommentar på internettet. Memes kan hurtigt og effektivt sprede sig på sociale medier, og de kan bruges til at sprede narrativer om andre fx politiske modstandere. Det skete fx under den amerikanske valgkamp i 2015-2016, også kaldt ’The Great Meme War’, hvor Donald Trump-støtter tog memes i brug som våben.

Med Tiktok er meme-kulturen eksploderet og blevet mainstream, og memes spiller en stadig større betydning for holdninger til aktuelle sager. I en dansk sammenhæng florerer der masser af memes, I Danmark ses det eksempelvis i form af memes om ”Slette-Mette” og ”Mette vs Mink”.

Den voksende meme-kultur placerer ikke bare politikere, men også medier over for mindst tre dilemmaer.

Et dilemma handler om børn og unges rolle i meme-kulturen. En ting er at kommunikere til og med børn og unge om politiske emner. Den visuelle formidlingsform i form af memes kan være en god måde at nå unge-målgruppen på, også for nyhedsmedier. Det har eksempelvis TV 2 Østjylland gode erfaringer med. En anden ting er, hvis børn driver en væsentlig del af trafikken for en politiker, også om emner, der ikke er i børnehøjde.

Et andet dilemma handler om grænsen mellem politiske budskaber og underholdning. Er det kun godt, at mennesker, der måske ikke interesserer sig for politik, møder politik og politikere i deres feed gennem memes? Eller forsvinder de politiske budskaber i polemiske tegneserielignende tekster løsrevet fra den oprindelige kontekst? Hvornår fremmer og hvornår forstyrrer memes vores forståelse af en given sag?

Et tredje dilemma handler om polarisering. Hvornår er det ’bare for sjov’, at modstandere ’battler’ og respektfuldt ’disser’ og driller hinanden? Hvornår går der en polariserende ’os og dem’ i meme-kampen?

De dilemmaer vil kun vokse sig større, i takt med at medier tager memes i brug i nyhedsformidlingen, og politikere bliver memes.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs