300 studerende underskriver takkebrev for metoo-beretninger

Studerende fra landets journalistuddannelser har underskrevet et fælles brev, der takker de personer, der er stået frem med historier om krænkelser på mediearbejdspladser og sat fokus på problematikken.
En række kvindelige profiler fra TV 2 - både nuværende og tidligere - stod frem i en dokumentar om krænkelser på deres arbejdsplads. | Foto: PR/Discovery
En række kvindelige profiler fra TV 2 - både nuværende og tidligere - stod frem i en dokumentar om krænkelser på deres arbejdsplads. | Foto: PR/Discovery

Fire studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, har taget initiativ til et takkebrev på vegne af journaliststuderende til de personer, der er stået frem med historier om krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser. Det skriver Journalisten.

304 journaliststuderende har i skrivende stund skrevet under ifølge hjemmesiden.

”Det kræver mod, at I stiller jer frem og deler jeres historie med omverdenen. Mange af jer bliver mødt med skepsis eller beskyldes for selv at være skyld i de sexistiske handlinger. Derfor er det ikke en selvfølge, at I stiller jer frem,” lyder det bl.a. i takkebrevet.

Indsamlingen er indledt, efter senest en dokumentar om seksuelle krænkelser på TV 2 blev offentliggjort sidst på efteråret sidste år, hvor en række nuværende og tidligere kvindelige ansatte på tv-stationen fortalte om krænkelser fra flere mandlige værter og chefer på TV 2 gennem de seneste 20 år.

Måling: Hver anden synes dækning af #metoo i mediebranchen fylder for meget 

Udmattet af #Metoo: "Andenbølgen af Metoo har været en tsunami"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også