Måling: Hver anden synes dækning af #metoo i mediebranchen fylder for meget

Mediernes dækning af sexisme og krænkelser i egne rækker har nået mætningspunktet hos 51 pct. af danskerne ifølge en ny spørgeundersøgelse, Wilke har foretaget for MediaWatch. Det er udtryk for, medierne ikke har været gode nok brede dækningen ud til andre brancher, mener lektorer.

Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

2021 har i særdeleshed stået i #metoo og sexismens tegn i mediebranchen. Det er dog ikke alene internt i branchen, krænkelser og magtforhold på arbejdspladsen er diskuteret - det har også fyldt på skærmen, æteren, i aviserne og på nettet. Måske endda for meget. I hvert fald hvis man spørger en stor del af befolkningen.

I en ny undersøgelse, Wilke har foretaget for MediaWatch, mener mere end halvdelen - konkret 51 pct. - af de adspurgte, at dækningen af metoo og sexisme i mediebranchen har fyldt for meget i medierne.

Kun 6 pct. mener, emnet har fyldt for lidt, mens 36 pct. vurderer, at dækningen af sexisme på mediearbejdspladser har været passende.

Umiddelbart kommer tallene ikke bag på Jannie Møller Hartley, lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har i flere år beskæftiget sig med emnet, og da den første #metoo-bølge ramte i 2018, analyserede hun mediernes dækning af emnet i Danmark og Sverige, og hvordan de to lande er gået til opgaven.

"Det er tit sådan, når der kører sager som denne, så når folk relativt hurtigt til et punkt, hvor de ’får nok’. Og endnu mere, når det kommer til emner som ligestilling og sexisme, fordi mange mener, at det egentlig er noget, vi er gode nok til i samfundet og fik klappet af for 50 år siden. Så det hænger godt sammen med det, undersøgelsen viser her," siger hun.

Det er de samme, relativt få navne, der går igen i dækningen og samme kvinder, der bliver interviewet igen og igen. For den almindelige mediebruger kan det godt blive opfattet som TV 2-navlepilleri til sidst

Jannie Møller Hartley, lektor på RUC.

Undersøgelsens resultat er formentlig også en reaktion på den måde, dækningen af metoo og sexisme i mediebranchen har "kørt i ring" og været meget personfokuseret det seneste knap halvandet års tid, siden TV 2-vært Sofie Linde på en scene tændte ild til debatten på ny, mener Jannie Møller Hartley.

"Det er de samme, relativt få navne, der går igen i dækningen og samme kvinder, der bliver interviewet igen og igen. Så for den almindelige mediebruger kan det godt blive opfattet som TV 2-navlepilleri til sidst, frem for at dækningen bliver løftet til resten af branchen, til andre brancher, og hvad der sker i det bredere danske landskab i andre virksomheder.”

Selvcentreret branche

Jannie Møller Hartley står ikke alene med den opfattelse. Lars Kabel, forsker og lektor ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole, mener,mediemætheden især understreger tre problemstillinger ved dækningen af metoo. Flere af dem læner sig op ad Jannie Møller Hartleys vurdering.

"Mediedækningen af emnet har på en måde været fanget i et mønster, som er svært at slippe ud af - kendthedsfaktoren. Det er uomtvisteligt, den her type stof har stor interesse, og det skyldes i ret høj grad, de er kendte. Der er også et element af dyneløfteri og sensation," siger Lars Kabel.

Den anden problemstilling, han fremhæver, er det selvcentrerede fokus, der til tider gennemsyrer mediebranchen og skaber en ubalanceret dækning.

"Vi får igen bekræftet, at medier er præget af selvcentrering og selvovervurdering. Vi har talt om det i mange år, men det her bekræfter bare, at man hos medierne er meget, meget interesseret i, hvad der foregår hos konkurrenterne og naboerne. Der er en form for arrogance i det – at det, som foregår i vores verden er så vigtigt, at alt andet rangeres nedenunder," siger han.

Bør ændre tilgang

Selvom der kan være et mæthed hos folk, når det kommer til dækningen af sexisme og metoo i mediebranchen, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der bør skrues ned for emnet, siger Jannie Møller Hartley. Det handler i højere grad om at genoverveje, hvordan de danske medier går til det.

”Medierne bør tænke over, hvad det er, der har gjort, at folk er trætte af det. Frem for at skrue ned, kan der være en anden form for dækning, hvor det bliver bredt ud til nogle andre brancher, og man kan se på det i et mere strukturelt perspektiv, i stedet for den meget individ- og kendisfokuserede dækning, der har været – formentlig fordi det er mere ’saftigt’," siger Jannie Møller Hartley.

Sammenligner vi med Sverige, var dækningen under deres store #metoo-bølge for nogle få år siden ifølge Jannie Møller Hartley en del anderledes. Den beskæftigede sig i langt højere grad med sexisme og metoo som et strukturelt problem frem for enkeltpersoner.

"De sager (om enkeltpersoner, red.) kom selvfølgelig også frem, men det var ikke den primære dækning. Dækningen var også meget mere massiv og bredere, hvor det fokuserede mere på magtstrukturer, forskellige mellem kønnene på arbejdspladsen osv. Og der var en større forståelse for nødvendigheden af det og opbakning til dækningen i befolkningen, fra politikere, organisationer m.fl.,” siger hun.

Medierne i Danmark har også været mere udfordret i dækningen i forhold til, at det har været svært at få f.eks. politikere og andre magtpersoner til at stille sig frem og tale emnet op. Det gør det sværere at hæve emnet op over det mere personfikserede, lidt tabloide niveau, påpeger hun.

 

Debatten burde løftes

Den sidste - og væsentligste - problemstilling, Lars Kabel fremhæver, læner sig også ind i det, Jannie Møller Hartley tidligere nævnte. At mætheden i forhold til dækningen af metoo i mediebranchen også er et vink med en vognstang om, at medierne ikke har været gode nok til at brede dækningen ud.

Medierne har forfejlet deres samfundsmæssige forpligtelse til at brede problematikken ud til andre sektorer i samfundet

Lars Kabel, forsker og lektor ved DMJX

"Jeg synes, medierne har forfejlet deres samfundsmæssige forpligtelse til at brede problematikken ud til andre sektorer i samfundet,” siger Lars Kabel og fortsætter:

"Der har været eksempler fra sundheds- og uddannelsessektoren, men jeg tror fagfolk fra bl.a. 3F har ret i, der næsten har været en klap for øjet i forhold til de hundreder tusinder af deres folk, som har gået rundt i seksualiserede miljøer i årtier," siger Lars Kabel, der mener, det er en skævvridning af væsentlighedsvurderingerne.

”Det vil altid være sådan, at dem, som er kendte fra tv, er interessante – også i forhold til deres underliv. Men jeg synes, især det sidste punkt er problematisk. Man bør brede dækningen ud i højere grad til andre samfundssektorer,” siger Lars Kabel.

Kan påvirke tilliden til medier

En fjerdedel af de adspurgte i Wilke-undersøgelsen har svaret, at sagerne om sexisme og metoo i mediebranchen har givet dem mindre tillid til medierne. Langt de fleste – 64 pct. – har dog uændret tillid til medierne, mens to pct. af de adspurgte siger, tilliden er steget. Ni pct. ”ved ikke”.

”Jeg tror, at det langstrakte forløb, og at flere mediechefer ikke vil stille op og forholde sig til det, er med til at skade tilliden til medierne. Man har en forventning om, at når vi har at gøre med medier, som stiller alle andre kritiske spørgsmål og afkræver folk og politikere svar – også inden for sexisme – så kan mediechefer ikke selv tillade sig at løbe skrigende bort, når fokus bliver rettet mod dem selv," siger Jannie Møller Hartley.

"Det kan være ret alvorligt i forhold til tilliden til medier. Samtidig er der flere mediechefer, der siger, de slet ikke har haft kendskab til de her problemer på deres arbejdsplads. Når de ikke kan se så store problemer, og at der er magt på spil i sexismen, der er lige for næsen af dem, kan det også skabe tvivl om, hvorvidt de kan afdække og se problemer og magtmisbrug andre steder i samfundet."