SF søger stramninger i EU-regulering af store techselskaber

EU-kommissionen skal have hurtigere udrykningstid på overtrædelser af konkurrenceregler for det digitale marked og skal udgive en årlig statusrapport over den digitale økonomi, hvis det står til SF's EU-parlamentariker.
Foto: Mikkel Hørlyck/Ritzau Scanpix
Foto: Mikkel Hørlyck/Ritzau Scanpix

EU har en "gylden mulighed" for at lappe et gabende hul i reguleringen af det digitale marked og de store techkoncerner med lovpakken Digital Markets Act (DMA), som lige nu er på vej gennem unionens langsommelige lovproces. Sådan lyder budskabet i et debatindlæg i Altinget fra europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen (SF), der arbejder på at få vedtaget en række stramninger til DMA-retsakten.

Hun er ordfører for partigruppen De Grønne på ændringsforslag til retsakten, som aktuelt bliver behandlet i EU-Parlamentet, og vil bl.a. foreslå, at EU-Kommissionens reguleringsmuskler skal være større, at Kommissionen skal kunne sanktionere lovovertrædelser hurtigere end i dag, samt at den årligt skal lave en statusrapport på den digitale økonomi.

"På den måde kan vi årligt holde hånd i hanke med techgiganterne og holde emnet på den politiske dagsorden, hvor det hører til," skriver hun i Altinget.

Hendes danske kollega Morten Løkkegaard forklarede tidligere på ugen til MediaWatch, at han forsøger at samle støtte til et andet sæt ændringsforslag til den store DMA-lovpakke, der bl.a. skal sikre medier mod repressalier fra techkoncerner med store digitale platforme, hvis de kræver betaling for brug af nyhedsindhold. Desuden vil han have publicisters kollektive forhandlingsret indskrevet i lovpakken.

EU-Parlamentet vil sikre medier kollektiv forhandlingsret med techkoncerner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også