Forslag om medieskat fra Radikale møder skepsis

Radikales forslag om at indføre en medieskat møder modstand fra partier i rød blok.
Foto: Andreas Merrald/Ritzau Scanpix
Foto: Andreas Merrald/Ritzau Scanpix

Radikale vil indføre en medieskat på linje med kirkeskatten, der skal fordoble den nuværende mediestøtte og licens, der i dag udgør omkring 5 mia. kr. Partiet vil hæve støttekronerne til mellem 10 og 13 mia. kr. om året, men forslaget møder skepsis fra rød blok, skriver Politiken.

"Det bliver ikke med SF’s opbakning. Jeg er rød og har ikke noget problem med at rejse flere penge fra dem, der har mest, men det her er bare fuldstændig urealistisk", siger SF's medieordfører, Jacob Mark, til avisen.

Socialdemokratiet vil ifølge Politiken have Radikale til at konkretisere yderligere, før man vil tage stilling, men hos Enhedslisten er medieordfører Søren Søndergaard villig til at forhandle om en medieskat.

Radikale og flere af de røde partier kritiserede regeringen for ikke at have afsat penge på finansloven til at skåne DR for yderligere besparelser, men i stedet at lægge op til, at pengene skal findes i den pulje på 1,5 mia., der er spillet ud som forhandlingsramme.

Regeringens medieudspil forventes at blive præsenteret i løbet af efteråret.

Radikale vil indføre medieskat og hente tocifret milliardbeløb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også