Messerschmidt: Regeringen giver DR returkommission

Regeringens planer om at skåne DR for yderligere besparelser, møder hård kritik fra Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, der mener, at det er et naturligt skridt fra regeringens side.
Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix

Regeringens plan om at sløjfe de planlagte besparelser på DR fra 2022 har mødt kritik fra flere kanter også fra Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, der ifølge Berlingske ser det som forudsigelig udmelding fra regeringens side.

"DR spillede jo en central rolle i at få et rødt flertal ved folketingsvalget – og dermed Mette Frederiksen gjort til statsminister. På den baggrund er det vel kun naturligt, at regeringen giver returkommission – og at pengene falder umiddelbart inden næste folketingsvalg," skriver Morten Messerschmidt til Berlingske.

Dansk Folkeparti vedtog sammen med VLAK-regeringen i 2018 at beskære DR med 20 pct. DR har sat første del af de samlede besparelser i gang og implementeret nedskæringer, der reducerer udgifterne med 420 mio. kr. frem mod 2021. Herfra mangler anden og sidste del, der skal skære yderligere 250 mio. kr. af budgettet, og som er den, regeringen nu ser ud til at droppe.

Men hos Morten Messerschmidt burde pengene eksempelvis have været brugt til at genoprette Radio24syv, skriver avisen.

Et udspil fra regeringens hånd til, hvordan en ny medieaftale skal se ud, vil først blive præsenteret, når forhandlingerne om finansloven er afsluttet, lød det fra Kulturministeriet.

Artiklen er opdateret kl. 08.17 med rubrik og underrubrik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også