Partier bløder op: Vil ændre ny lov om reklamer

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti erkender behovet for at regulere den nye reklamelov, der bl.a. har ført til reklamestop fra finansielle virksomheder på grund af uklarheder om rammerne for loven.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Reklameloven, der har udløst reklamestop for banker og leasingselskaber, og som også skaber tvivl om Arbejdernes Landsbanks placering på fodboldlandsholdets spillertrøjer, modtog hård kritik fra bl.a. Venstre, der kritiserede, at man ikke havde meldt reglerne klart ud. Det har nu ifølge Børsen fået Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til at gå i rette med loven, som de selv var med til at vedtage.

"Der er behov for en nøjere afklaring. Intentionen var at gribe ind over for de massive reklamer i radio, tv og online. Jeg har svært ved at se, at banker skal havne i problemer for at støtte idrætten, selvom spilselskaber også gør det," siger Orla Hav, erhvervsordfører for Socialdemokratiet, til Børsen. Han bliver bakket op af Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti.

Loven trådte i kraft den 1. juli og gør eksponering af lånereklamer og bettingreklamer i sammenhæng med hinanden forbudt.

Hos Danske Medier ser man med glæde på politikernes vilje til at bakke op om behovet for at regulere loven, da reklamestop fra den fiansielle sektor også går hårdt ud over mediernes annonceindtægter.

Ud over et forbud mod placering af finansreklamer og bettingreklamer sammen forbyder den nye lov også al markedsføring af alle lån med en årlig omkostning i procent – såkaldt ÅOP – på over 25 pct.

TV 2 venter tab på reklamer efter ny lov: "Vi snakker millioner" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også