Journalistforbund vil have sat gang i medieforhandlinger

Coronakrisen har fremhævet behovet for, at politikerne snart får forhandlet en ny medieaftale på plads - og denne gang med bred opbakning, så der kan blive skabt ro omkring branchens rammevilkår, lyder det fra DJ's formand.
Foto: Benita Marcussen
Foto: Benita Marcussen

Coronakrisen har kastet medievirksomheder ud i en økonomisk usikker situation, der understreger behovet for, at mediepolitikerne på Christiansborg snart får sat gang i forhandlingerne om et nyt medieforlig, så branchen kan få klarhed omkring de økonomiske vilkår. Sådan lyder det fra formand i Dansk Journalistforbund, Tine Johansen, i et debatindlæg på Altinget.

"(Coronakrisen) har også vist os, at der er brug for en medieaftale med bred politisk opbakning, som kan skabe ro i branchen ved at give mediehusene vished om, hvilke rammevilkår de kan planlægge efter. Samtidig skal opbakningen sikre et solidt fundament under både journalistiske arbejdspladser og mediedækningen i hele Danmark," skriver Tine Johansen.

I indlægget opfordrer formanden desuden til at droppe anden del af de planlagte DR-besparelser, samt at der bliver opstillet en plan for, hvordan man vil stille krav til internationale techselskabers skattebetaling i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også