Drab på russisk ambassadør er verdens bedste pressefoto

Burhan Ozbilici har vundet World Press Photo 2017 for sit billede af drabet på den russiske ambassadør.
Foto: Peter Dejong/AP/Polfoto
Foto: Peter Dejong/AP/Polfoto
RITZAU/AFP

Fotograf Burhan Ozbilici vinder World Press Photo 2017 for sit billede af drabet på den russiske ambassadør i Tyrkiet, Andrej Karlov.

Burhan Ozbilici er fotograf for det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP).

Det prisvindende billede viser en tyrkisk politimand, der netop har dræbt den russiske ambassadør. 

Politimanden holder en pistol i sin ene hånd og løfter den anden hånd, mens han råber. I baggrunden ser man den russiske ambassadør ligge på gulvet, efter at han er blevet skudt. 

Billedet er taget ved åbningen af en kunstudstilling i Ankara. 

"Fra det øjeblik jeg hørte skuddene, vidste jeg, at det var et historisk øjeblik. Meget alvorligt," siger fotografen. 

Konkurrencen World Press Photo har fundet sted hvert år siden 1955. 

Sidste år vandt den australske fotograf Warren Richardson hovedprisen for sit billede af en flygtning, der forsøger at få et barn gennem et pigtrådshegn, der skal holde flygtninge ude.

/ritzau/AFP

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også