MediaWatch

Korrespondenter vinder Berlingske Fonds Journalistpris

To journalister fra Berlingske og DR deler dette års udgave af Den Berlingske Fonds Journalistpris.

Matilde Kimer og Simon Kruse, der er Østeuropa-korrespondenter for hhv. DR og Berlingske, er netop blevet tildelt Den Berlingske Fonds Journalistpris. Det skete ved en prisoverrækkelse hos Berlingske Media her til eftermiddag.

Simon Kruse har base i Moskva og har rapporteret fra regionen siden 2006. Matilde Kimer blev ansat som korrespondent hos DR i 2009.

Sidste år gik prisen til Jakob Sheikh, journalist på Politiken.

Hæderpris til kronprinsesse

Den Berlingske Fonds Hæderspris, som bliver uddelt ved samme lejlighed som journalistprisen, går i år til Kronprinsesse Mary. Det blev oplyst tilbage i december 2016.

Prisen gives til Kronprinsesse Mary for hendes indsats i det danske samfundstjeneste med henvisning til blandt andet hendes arbejde som protektor for udsatte og sårbare grupper i Danmark.

Med både journalistprisen og hæderprisen følger en check på 100.000 kr. Kronprinsesse Mary har valgt at donere pengene til Alliancen mod mobning.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Regeringen går efter kun at sælge 49 pct. af TV 2, ugebladskæmpen Aller kom med regnskab, som ikke så godt ud for den danske dels vedkommende, og DF meldte sig klar til at skrue på de ønskede DR-besparelser. Det er blevet tid til ugens tour gennem mediebranchens største begivenheder.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere