MediaWatch

Sehested Lund køber sig ind i abonnementsfirma

Sammen med den tyske ejer af Jacobsen Publications har Jesper Sehested Lund købt sig ind i it-firma, der styrer abonnementer for medier. Nu skal modellen overføres til andre brancher.

Den tidligere ejer af magasinselskabet JSL Media Jesper Sehested Lund kaster sig ud i et nyt forretningseventyr. Sammen med det tyske medieselskab Hubert Burda Media Holding, som ejer Jacobsen Publications, har han købt to tredjedele af it-virksomheden Susema Nordic A/S, som i den anledning skifter navn til Repiit A/S. Det skriver Børsen.

It-virksomheden er en af Skandinaviens store spillere inden for styring og håndtering af abonnementer. I dag administrerer selskabet mere end 250.000 aktive abonnenter fra en database på 2 mio. medlemmer i Danmark, Norge og Sverige. Nu vil Jesper Sehested Lund udbrede modellen til andre brancher end blade og magasiner, fordi han ser en "lys og gylden" fremtid for abonnementsprodukter.

"Et eksempel kunne være Tivoli. Her skal folk hvert år købe et årskort. Men hvorfor i alverden skal de det? Ideen er her, at Tivoli skal gentænke forretningen, så folk skal gøre noget aktivt for ikke at være kunder - ligesom man kender det fra abonnementer på aviser eller Netflix. Her er det jo sådan, at gør du ikke noget aktivt, så er du abonnent, til du dør," siger Jesper Sehested Lund til Børsen.

Burda og Jesper Sehested Lund ejer hver en tredjedel af Repiit, mens den tidligere eneejer, Lars Schilling Jacobsen, også har en tredjedel. I forbindelse med overtagelsen er Jesper Sehested Lund indtrådt som formand for bestyrelsen i Repiit.

Mere fra MediaWatch

TV 2 i Norge opruster digitalt

Egmonts store norske tv-forretning øger bemandingen på tv2.no med 30 stillinger som led i en digital opgrading, der bl.a. skal styrke nyhedsformidlingen på breaking.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs